Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
183 lighed til at forene sig med Ilt er Kulilte et af vore vig- tigste Reduktionsmidler og benyttes i stor Maalestok i Metallurgien til at udvinde Metaller af iltede Malme (se især Jern). Kulilte forener sig let med Chlor i Sollys til Kulstofoxychlorid, COC19 (Fosgen), en Luftart, som let fordraabes og da allerede koger ved 8°. Med Vand danner det strax Kulsyre og Chlorbrinte: COC12 + 2H2O == CO(OH)2 -f- 2HC1 “= CO2 -|- H2O -f- 2HC1. Herved viser Kulstofoxychlorid sig som Chloridet af Kulsyrens Radikal (sml. S. 29), og Kulilte sig som dette Radikal (Karbonyl) i fri Tilstand (S. 24). Kulsyreanhydrid, CO., (sædvanlig kaldet Kulsyre), fore- kommer i ringe, men næsten konstant Mængde i Luften (S. 135n.), idet den dannes ved alle i clet daglige Liv fore- kommende Forbrændinger, ved Aandedraget (en kraftig Mand udaander daglig omtr. 1 Kgr. Kulsyre) og ved For- muldningen (S. 90). Ved Gæringer, som de iværksættes i stor Maalestok ved Tilvirkning af Vin, 01 og Spiritus, dannes betydelige Mængder af Kulsyre, idet her Sukker ved Indvirkning af Gær spaltes til Vinaand og Kulsyre. 01 og mousserende Vine indeholde meget af denne Kul- syre opløst. Alt naturligt Vand optager Kulsyre dels af Luften, dels ved at sive gjennem Jordbunden, og sættes derved istand til at opløse kulsure Salte, som ere uopløse- lige i rent Vand (sml. S. 99). Mange Steder strømmer Kulsyre massevis frem af Jorden, især af gamle Kratere (Giftdalen paa Java, Hundegrotten ved Neapel, i Eifel, ved Vichy osv.), og mange Mineralvande ere i Dybet bievne mættede med Kulsyre under Tryk. Kulsure Salte ere overordentlig udbredte i Naturen, især Kalciumkarbonat (Kulksim. Kridt,. Marmor KulciuniniagiiiumkarboDat 11 > <» 1 o 111 i 11. M; i o'j i j umkarbonat (Magnesit); fremdeles Ferro - karbonat (Jernspat) og Zinkkarbonat (Zinkspat), der begge ere vigtige Malme. Ogsaa Baryumkarbonat (Witherit) og Strontiumkarbonat (Strontianit) samt forskjellige Kobber-. karbonater ere ret hyppige. Kulsyren fremstilles i det store 1) ved Forbrænding af <7