Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
183
lighed til at forene sig med Ilt er Kulilte et af vore vig-
tigste Reduktionsmidler og benyttes i stor Maalestok i
Metallurgien til at udvinde Metaller af iltede Malme (se
især Jern). Kulilte forener sig let med Chlor i Sollys til
Kulstofoxychlorid, COC19 (Fosgen), en Luftart, som
let fordraabes og da allerede koger ved 8°. Med Vand
danner det strax Kulsyre og Chlorbrinte: COC12 + 2H2O
== CO(OH)2 -f- 2HC1 “= CO2 -|- H2O -f- 2HC1. Herved viser
Kulstofoxychlorid sig som Chloridet af Kulsyrens Radikal
(sml. S. 29), og Kulilte sig som dette Radikal (Karbonyl)
i fri Tilstand (S. 24).
Kulsyreanhydrid, CO., (sædvanlig kaldet Kulsyre), fore-
kommer i ringe, men næsten konstant Mængde i Luften
(S. 135n.), idet den dannes ved alle i clet daglige Liv fore-
kommende Forbrændinger, ved Aandedraget (en kraftig
Mand udaander daglig omtr. 1 Kgr. Kulsyre) og ved For-
muldningen (S. 90). Ved Gæringer, som de iværksættes i
stor Maalestok ved Tilvirkning af Vin, 01 og Spiritus,
dannes betydelige Mængder af Kulsyre, idet her Sukker
ved Indvirkning af Gær spaltes til Vinaand og Kulsyre.
01 og mousserende Vine indeholde meget af denne Kul-
syre opløst. Alt naturligt Vand optager Kulsyre dels af
Luften, dels ved at sive gjennem Jordbunden, og sættes
derved istand til at opløse kulsure Salte, som ere uopløse-
lige i rent Vand (sml. S. 99). Mange Steder strømmer
Kulsyre massevis frem af Jorden, især af gamle Kratere
(Giftdalen paa Java, Hundegrotten ved Neapel, i Eifel, ved
Vichy osv.), og mange Mineralvande ere i Dybet bievne
mættede med Kulsyre under Tryk. Kulsure Salte ere
overordentlig udbredte i Naturen, især Kalciumkarbonat
(Kulksim. Kridt,. Marmor KulciuniniagiiiumkarboDat
11 > <» 1 o 111 i 11. M; i o'j i j umkarbonat (Magnesit); fremdeles Ferro -
karbonat (Jernspat) og Zinkkarbonat (Zinkspat), der begge
ere vigtige Malme. Ogsaa Baryumkarbonat (Witherit) og
Strontiumkarbonat (Strontianit) samt forskjellige Kobber-.
karbonater ere ret hyppige.
Kulsyren fremstilles i det store 1) ved Forbrænding af
<7