Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

195 Tin. Sn = 118,1. Tin forekommer ikke gedigent og næsten kun som Tinsyreanhydrid, SnO2 (Tinsten), især i Cornwall, paa Malacca og de nærliggende øer Banka og Billiton, i Ny- Syd-Wales og Tasmanien. Til Fremstilling ristes Malmen, hvorved tilstedeværende Svovl og Arsenik gaa bort som Svovlsyrling og Arsen- syrlinganhydrid, hvilket sidste herved vindes i stor Mængde (sml. S. 160). Dernæst slemmes Urenhederne fra den vægtfyldige Tinsten, som reduceres med Kul, sædvanlig i Flammeovne. Ved delvis Smeltning af Raatinnet flyder det let- meltelige Tin fra de tungere smeltelige Urenheder. Ogsaa kan man ilte Raatinnet ganske ufuldstændigt, hvorved især de fremmede Metallet iltes. Det reneste Handelstin er Bankatin. — I ren Tilstand faaes Tin ved Reduktion af konstigt frem- stillet rent Tinsyreanhydrid med Kul. Fysiske Fgenskaber. Tin er næsten sølvhvidt, blødt og strækkeligt'(Stanniol, Tinfolie, uægte Bladsølv); men ved 200 ° bliver det saa sprødt, at det kan pulveriseres. Ved 230 0 smelter det, og ved Hvidglødhede koger det. Ved Smelt- ning og Størkning og paa flere andre Maader faaes det let i tetragonale Krystaller. En Tinstang knager ved Bøjning, idet Krystallerne forskydes. Ved Behandling af fortinnede Gjenstande med svage Syrer blottes Tinnets Krystallisation (Moiré metallique). Tins Vf, er 7,29. Chemiske Fgenskaber. Tin holder sig godt i Luften ved almindelig Temperatur, men overtrækkes ved Smelt- ning med en graa Hud og ilter sig da ved Omrøring til graa „Tinaske“, ,en Blanding af Tin og Tinsyreanhydrid. Ved Hvidglødhede brænder det med hvid Flamme til hvidt Tinsyreanhydrid. Ogsaa med Chlor, Brom, Jod pg Svovl forener det sig under Ildfænomener. I Saltsyre opløses dét ved Opvarmning under Brintudvikling til Tinforchlorid, SnC|2; af varm og stærk Svovlsyre under Svovlsyrling- n udvikling til svovlsurt Tinforilte, SnSO4. Af varm Sal- petersyre opløses det ikke, men omdannes til uopløselig