Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

198 Tinchlorid, SnCl4 (Tintvechlorid, Tintetrachlorid), frem- stilles let7 naar man i en Retort opvarmer Tin i „en tør Chlorstrøm, som en farveløs Vædske, der ryger stærkt i Luften, idet det forener sig med dennes Fugtighed, og koger ved 1 13 °. Det opløser sig i Vand under betydelig Varmeudvikling og stærk Syden til en Opløsning af a-Tin- syre i Saltsyre. Med mindre Vandmængder krystalliserer Tinchlorid i flere Forhold. En af disse Forbindelser, SnCl4; 5H2O, anvendes meget i Farveriet. Opløses Tin- chlorid i saamegen koncentreret Saltsyre, at denne inde- holder 6 Mol. Vand paa 1 Mol. Tinchlorid, og tilledes der- paa tør Chlorbrinte, saa krystalliserer ved Afkøling det hele som Brinttinchlorid, 2HCl,SnCl4;6H2O, i brede farve- løse Krystalblade, der smelte meget let. Til denne Dob- beltsyre svarer en hel Række Salte, som ere isomorfe med de analoge Salte af Fluorsiliciumbrinte, Brinttinfluorid (der indeholdes i en Opløsning af a-Tinsyre i Flussyre), Brint- platinchlorid og flere analoge Dobbeltsyrer. Saltene af Brinttinchlorid (Chlorostannater) fremstilles i Reglen ved at opløse Tinchlorid i Vand eller Saltsyre og tilsætte det andet Chlormetal i den beregnede Mængde. De fleste ere meget letopløselige, endog henflydende. Ammonium- saltet, 2NH4Cl,SnCl4, krystalliserer i Oktaedre (sml. S. 194) og benyttes under Navnet „Pinksalt“ noget i Farveriet. Fosfortin, Sn18P2, faaes ved Sammensmeltning af Be- standdelene som en krystallinsk Masse, der ligner Zink og anvendes til Fosforbronze (se Kobber). Forbindelser af divalent Tin (Stannoforbindelser). Udgangspunktet for Fremstilling af disse Forbinder er Tinchlorure, SnCl2,2H2O (Tinforchlorid), der faaes ved Opløsning af Tin i varm, stærk Saltsyre, Afdampning og Afkøling som store farveløse Krystaller (Farvernes „Tin- salt"), der ved Ophedning uden Luftens Adgang afgive Krystalvandet. Den vandfrie Forbindelse kan ogsaa faaes