Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

206 Egenskaber. Temperaturen har ligeledes stor Indflydelse. Jern er saaledes smidigst i Hvidglødhede; Zink er ved sædvanlig Temperatur sprødt; mellem 100 —150° lader det sig udvalse til Zinkblik, men ved 2050 bliver det igjen saa sprødt, at det kan pulveriseres i en Morter. Ved Hamring, Valsning og Trækning blive Metallerne haardere, tættere, spændigere og sprødere, men ved Udglødning an- tage de igjen deres sædvanlige Egenskaber. Paa den For- andring, Metallerne kunne lide ved Bearbejdelse, er Smede- jern et Exempel. Ved Hamring, Valsning o. 1. forene de smaa Krystaller, hvoraf det bestaaer, sig til traadede Aggregater, og herpaa beroer Jernets store Styrke; men ved Rystninger eller Varme løsne de enkelte Smaakrystaller sig efterhaanden fra hinanden: Strukturen bliver kornet, og Jernet skørt. Metallernes Smeltepunkter ligge kun undtagelses- vis ved Temperaturer, der kunne bestemmes med Sikker- hed. Kun Kvægsølv smelter ved —40 °, Cæsium, Gallium, Rubidium, Kalium og Natrium mellem 25 og 100°, Indium, Lithium, (Tin), Thallium, Kadmium og Bly mellem 170° og Kvægsølvets Kogepunkt (357 °). Det samme gjælder i endnu højere Grad om Metallernes Kogepunkter. Med Undtagelse af Kvægsølv koge selv de lettest flygtige Me- taller (Kalium, Kadmium, Natrium, Zink og Magnium) først i Rødglødhede og derover. Det er derfor ikke sjældent at træffe Angivelser af ganske almindelige Metallers Smelte- og Kogepunkter, der variere flere Hundrede Grader. An- givelserne i den specielle Del maa derfor især for Tempe- raturer over Kvægsølvets Kogepunkt kun betragtes som omtrentlige. De fleste Metaller gaa ved Smeltning umid- delbart over fra fast til flydende Form; men nogle enkelte, især Jern, Platin og Nikkel, antage, før de begynde at smelte, en Mellemtilstand, hvori deres Smaadele ere let forskydelige. De have derfor den i praktisk Henseende vigtige Egenskab, i Nærheden af deres Smeltepunkt at kunne svejses, o: to Stykker kunne alene ved Hamring forenes til et.