Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
lyse Linier (sml. S. 93). Flere Metaller fordampe allerede-
som saadanne, naar man bringer letflygtige eller ubestan-
dige Forbindelser af dem, f. Ex. Chlorider, Nitrater eller
Chlorater ind i den Bunsen’ske Flamme. Dette er især
Tilfældet med Alkalimetallerne (S. 212), med Kalcium,.
Strontium, Baryum, Indium, Thallium og Kobber. Er et
enkelt af disse Metaller tilstede, farves Flammen i Reglen
paa en saaclan Maade, at Metallets Nærværelse røber sig
allerede for det blotte øje. Men ere flere tilstede samtidig/
bliver Flammens Farve et usikkert Kjendetegn, mén de
kunne da, selv i overordentlig smaa Mængder, kjendes i
Spektroskopet paa deres charakteristiske lyse Linier; thi
disse ere aldrig fælles for flere Metaller. Mange Metaller
ere dog ikke flygtige nok til at fordampe paa denne
Maade. Ved dem lader man da elektriske Gnister slaa
over mellem Poltraade af Metallet eller mellem rene Kul-
poler, som ere gjennemtrængte med en passende Salt-
opløsning af Metallet, eller igjennem et tyndt Lag af
selve Saltopløsningen. Spektret af den elektriske Gnist
viser da Metallets lysende Linier. Medens mange flamme-
farvende Metaller, især Alkalimetaller, give forholdsvis
simple Spektre, ere allerede Spektrene af Kalcium, Stron-
tium og Baryum mere indviklede, og Gnistspektrene vise
ofte et meget stort Antal Linier. I Jernets har man end-
ogsaa maalt 470.
De lyse Linier, de glødende Metaldampes Spektre vise,
falde for en stor Del nøjagtig sammen med de mørke
(saakaldte Frau en hof er ske) Linier i Solspektret; m. a. O.
Straaler af den Brydbarhed, de lyse Metallinier have,
mangle i Solspektret. Saaledes falder den gule Natrium-
linie sammen med den Frauenhoferske Linie D; saa at
sige alle Jernets lyse Linier svare nøjagtig til mørke Linier
i Solspektret, og det saaledes, at jo mere fremtrædende
en lys Linie er i Jemspektret, desto mere fremtrædende,
er ogsaa $en tilsvarende mørke Linie i Solspektret. Da
det nu er en Lov i Optiken, at Flamme (o: en glødende
Damp) indsuger netop de Straaler, der have, samme Bryd-