Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
! sønderdeles 1) ved den galvaniske Strøm, 2) ved Reduktion
I med Natrium. 3) De forholdsvis let flygtige (Kalium'og
i Natrium) vindes ved Destillation af deres Hydroxyder eller
I Karbonater med Kul (sml. S. 178 ø.).
2 Af de tunge Metaller forekomme enkelte, nemlig
Guld, Platin og nogle sjældne Platinmetaller, saa at sige
alene gediegne, andre som Kobber, Kvægsølv og Sølv
træffes vel ogsaa hyppig gediegne, men vindes dog i størst
Mængde, ligesom de øvrige tunge Metaller, af forskjellige
naturlig forekommende Forbindelser (Malme). Disse ere:
1) Iltede Malme. Hertil høre Metalilter, f. Ex. Jern-
tveilte, Jernmellemilte, Manganoverilte, Kobberforilte;
Hydroxyder, f. Ex. Jerntveiltehydrat, Mangantveiltehydrat;
Karbonater, f. Ex. Ferrokarbonat, Zinkkarbonat, basiske
Kobberkarbonater; Silikater, f. Ex. af Zink og Nikkel.
2) Svovlede Malme, der dels forekomme for sig, f. Ex.
Svovlbly, Svovlkvægsølv, Kobberforsulfid, Svovlzink, Svovl-
kvægsøl v, Svovlkobber i Forbindelse med Svovljern (sml.
S. 11.9 n.)> dels som sulfoarsensyrlige eller sulfoantimon-
syrlige Salte (sml. S. 162 og 167 ø.)? eller som andre For-
bindelser af Metaller med Arsenik eller Antimon og Svovl.
Hertil slutte sig i Behandlingsmaaden enkelte Arsenmetaller
især af Nikkel og Kobolt.
Disse Malme kunne forekomme i Lag, der ere mere
eller mindre tydelig adskilte fra de omgivende, ikke malm-
holdige Lag og undertiden udvide sig til hele Bjergmasser, *
og de indeholde sædvanlig Malmene enten indsprængte
eller i større eller mindre Klumper. Men hyppigst fore-
komme Malmene dog paa „Gange“, o: Spalter, hvis Ind-
hold er væsentlig forskjelligt fra de omgivende Bjergarter,
og som i Reglen ikke ere parallele med disses Lagdeling.
Dog er det sjældent, at Gangene alene indeholde Malme;
sædvanlig bestaaer deres Hovedindhold af de saakaldte „Gang-
arter“, især Kvarts, Flusspat, Tungspat, Kalkspat, Dolomit,
Gibs, Jemspat, eller Bjergarter som Granit, Porfyr, Basajt
i o. il. Malmene forekomme ikke lige hyppig i alle Forma-
। tioner, men væsentlig i dem, som ere ældre end Kridtet,