Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
210 ! sønderdeles 1) ved den galvaniske Strøm, 2) ved Reduktion I med Natrium. 3) De forholdsvis let flygtige (Kalium'og i Natrium) vindes ved Destillation af deres Hydroxyder eller I Karbonater med Kul (sml. S. 178 ø.). 2 Af de tunge Metaller forekomme enkelte, nemlig Guld, Platin og nogle sjældne Platinmetaller, saa at sige alene gediegne, andre som Kobber, Kvægsølv og Sølv træffes vel ogsaa hyppig gediegne, men vindes dog i størst Mængde, ligesom de øvrige tunge Metaller, af forskjellige naturlig forekommende Forbindelser (Malme). Disse ere: 1) Iltede Malme. Hertil høre Metalilter, f. Ex. Jern- tveilte, Jernmellemilte, Manganoverilte, Kobberforilte; Hydroxyder, f. Ex. Jerntveiltehydrat, Mangantveiltehydrat; Karbonater, f. Ex. Ferrokarbonat, Zinkkarbonat, basiske Kobberkarbonater; Silikater, f. Ex. af Zink og Nikkel. 2) Svovlede Malme, der dels forekomme for sig, f. Ex. Svovlbly, Svovlkvægsølv, Kobberforsulfid, Svovlzink, Svovl- kvægsøl v, Svovlkobber i Forbindelse med Svovljern (sml. S. 11.9 n.)> dels som sulfoarsensyrlige eller sulfoantimon- syrlige Salte (sml. S. 162 og 167 ø.)? eller som andre For- bindelser af Metaller med Arsenik eller Antimon og Svovl. Hertil slutte sig i Behandlingsmaaden enkelte Arsenmetaller især af Nikkel og Kobolt. Disse Malme kunne forekomme i Lag, der ere mere eller mindre tydelig adskilte fra de omgivende, ikke malm- holdige Lag og undertiden udvide sig til hele Bjergmasser, * og de indeholde sædvanlig Malmene enten indsprængte eller i større eller mindre Klumper. Men hyppigst fore- komme Malmene dog paa „Gange“, o: Spalter, hvis Ind- hold er væsentlig forskjelligt fra de omgivende Bjergarter, og som i Reglen ikke ere parallele med disses Lagdeling. Dog er det sjældent, at Gangene alene indeholde Malme; sædvanlig bestaaer deres Hovedindhold af de saakaldte „Gang- arter“, især Kvarts, Flusspat, Tungspat, Kalkspat, Dolomit, Gibs, Jemspat, eller Bjergarter som Granit, Porfyr, Basajt i o. il. Malmene forekomme ikke lige hyppig i alle Forma- । tioner, men væsentlig i dem, som ere ældre end Kridtet,