Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

218 søen, Saltsøen i Utah, Kaspiske Sø osv.; og i mange Kilder, f. Ex. ved Stade og Lüneburg. Ofte findes det af- lejret i mægtige Lag i Jorden som Stensalt, f. Ex. ved Wieliczka og Bochnia i Galiczien, Inowratlow i Posen, Stassfurt i preussisk Sachsen, Segeberg, Castrovillari i Kalabrien, i Bayerns østalper, Tyrol, Cheshire i England; undertiden forekommer det som fritstaaende Bjergmasser, f. Ex. ved Cardona i Katalonien, Djebel Usdom ved det døde Hav; undertiden blomstrer det ved Haarrørsvirkning frem af Jorden og bedækker den i vide Strækninger (kir- gisiske Saltsteppe). Desuden forekommer det opløst i næsten alle dyriske Vædsker (i et Menneskes daglige Urin findes 12 — 15 Grm.), og ved enkelte techniske Processer vindes det i stor Mængde som Biprodukt, f. Ex. ved Fa- brikation af Konversionssalpeter (S. 231). Kogsalt vindes paa meget forskjellig Maade. Stensalt brydes bjergværksmæssig. Undertiden er det saa rent, at det uden videre kan pulveriseres og anvendes; men sæd- vanlig er det blandet med Anhydrit, Gips (S. 246), Ler og meget andet. Det maa da opløses og den klarede Vædske inddampes (sml. S. 39). Ofte foretages Opløsningen og Klaringen i Dybet, idet man leder Vand ned i Gruberne („Sænkeværker"), f. Ex. i det østerrigske „Salzkammergut“, Berchtesgaden o. s. v., eller gjennem Borehuller baade leder fersk Vand ned og pomper en næsten mættet Saltopløs- ning op, saaledes flere Steder i Thüringen. Svage Salt- kilders Vand koncentreres ved at lade det risle ned over store fritstaaende Vægge af Risknipper („Gradering“); her- ved udskilles Urenhederne først som „Tornsten“. Dog er Fremgangsmaaden dyr og ved at gaa af Brug. Den største Mængde Salt vindes dog af Havet i de saakaldte „Salt- haver“, idet Havvandet ledes ind i store, flade Bassiner, hvor da Solvarmen bringer Vandet til at fordampe og af- sætte de tungtopløselige Urenheder, især Gips; den fuldt mættede Saltopløsning (med omtr. 27 Proc.NaCl) ledes derpaa ind i Krystallisationsbassiner, hvor Saltet ligeledes ved Sol- varmen udkrystalliserer. Af Moderluden vindes især Na-