Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

228 Opløsning (6K0H -J-.12S «= 2K2S3 + K2S2O3 + 3H2O), som med Syren giver Svovlmælk, men kun Spor af Svovlbrinte. Kaliumsalte ere farveløse, naar Syren ikke selv er farvet, og næsten alle opløselige i Vand. I Modsætning til Natriumsaltene farve de Flammen violet (Spektret viser især to Linier, en i det yderste røde og en i det yderste violette) og give i nogenlunde koncentrerede Opløsninger med Brintplatin- chlorid et gult, krystallinsk, i Vmaand uopløseligt Bund- fald al' Kaliumplatinchlorid. KJ/tCl,. der under Mikroskopet viser sig som Regufæroktaedre; og med Vinsyre, i det mindste ved Henstand, et hvidt, korneFkrystailinsk Bund- fald af surt vinsurt Kali (Vinsten). Begge disse Reaktioner forudsætte dog, at Ammoniumsalte ere fjærnede, hvad let kan ske ved svag Glødning. Ohlorkalium, KC1, forekommer som saadant (Sylvin), men især i en Forbindelse med Chlormagnium og Vand, KCl,MgCl2,6H.,O (Carnallit) i de øvre Lag af flere Stensalt- kjer, især ved Stassfurt. Disse Lag indeholde desuden Magniumsulfat (Kieserit = MgSO^H^O) og Forbindelser af dette med Kaliumsulfat, Uhlormagnium og Kalciumsulfat. En af de vigtigste af disse er Kainit = K2SO4,MgSO4,MgCl2, 6H2O. Alle disse saakaldte ,, Afrømningssalte“ gjenfmdes ved Inddampning af Moderluden fra Salthavernes Kogsalt, og deres Forekomst beviser derfor, at Stensaltlaget ved Stassfurt er opstaaet ved Indtørring af et Hav. Afrømnings- saltene tjene dels som Gødningsmiddel til at tilføre Plan- terne Kalium, dels som det vigtigste Grundlag for Frem- stilling af Chlorkalium (og derigjennem alle andre Kalium- salte) og Magniumforbindelser. Tilvirkningen af Chlorkalium beroer paa, at Carnallit efter Opløsning i en ringe Mængde varmt Vand ved Afkøling udskiller det meste Chlorkalium i Krystaller, medens Chlormagnium forbliver i Moderluden. Derfor vindes Chlorkalium af det fint malede Raasalt, som indeholder 58 Proc. Carnallit, 22 Kogsalt, 15 Kieserit og