Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

250 skjellige Former. Den ældste er Skrivekridt, en fint- kornet Dybvandsdannelse (Møens og Stevns Klint, Lim- fjordskysterne o. fl. St.). Til det saakaldte nyere Kridt høre: 1) Ko ral kalk (Faxe); 2) Bryozo kalk, der op- træder i flere Former: grovkornet Lim sten (i Stevns, over Skrivekridtet; fra Randers til Løgstør); marmoragtig Saltholmskalk (paa Saltholm, under Kjøbenhavn, ved Grenaa); Bl ege kridt (Daubjerg, Mønsted o. fl. St. i Jyl- land). Desuden findes kulsur Kalk blandet med Ler her til Lands udbredt som Mergel. I ren Tilstand fremstilles kulsur Kalk ved at fælde en ren Opløsning af Chlorkalcium med kulsur Ammoniak. Dog bliver Fældningen først fuldstændig ved Kogning, fordi den almindelige kulsure Ammoniak indeholder det sure Salt (hvorved dannes opløselig sur kulsur Kalk, som først sønderdeles ved Kogning, S. 99 n.) og karbaminsur Am- moniak, som ikke fælder Kalksalte, før det ved Opvarmning med Vand er blevet omdannet til kulsur Ammoniak: NH4.CO2NH2 + H2O = (NH4)2CO3. Egenskaber. Den ved Fældning dannede kulsure Kalk er et ■ fyldigt, amorft Bundfald, som dog snart bliver kry- stallinsk. Saltet er næsten uopløseligt i rent Vand, men i amorf Tilstand ret let i kulsyreholdigt Vand, og denne Op- løsning afsætter ved Henstand i Kulden Kalkspat, ved Op- varmning til 900 Aragonit. - Af Syrer sønderdeles kulsur Kalk let under Udvikling af Kulsyreanhydrid (S. 184 ©.)• Ved Glødning under saadanne Forhold, at Kulsyren kan undvige, f. Ex. i en Luftstrøm, spaltes kulsur Kalk til Kalk og Kulsyreanhydrid (se S. 242 n.), men ved hurtig Opvarmning i lukkede Rør eller i Digler smelter den til en marmoragtig Masse næsten uden Tab af Kulsyre. Inde- holder den kulsure Kalk en vis Mængde Ler („mager“ Kalksten; Cæmentsten), saa læsker den brændte Kalk sig ikke med Vand, men har den mærkelige Egenskab, naar den som et fint Pulver sammenrøres med Vand, at hærdne under Vand, sandsynligvis upder Dannelse af vandholdige Dobbeltsilikater af Aluminium og Kalcium. Derfor an-