Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

253 Jernvalse; senere maa Pladerne slibes og poleres, livis de skulle anvendes til Spejle. Rudeglas blæses til store, af- lange Balloner, hvoraf Bunden blæses ud, medens det øverste Stykke sprænges af. Den saaledes dannede aabne Cylinder skæres op paa Siden og strækkes ud til en Plade i egne Ovne. Al Afkøling af Glasset maa skee meget langsomt (G-lasdraaber). Glasmassen kan farves paa for- skjellig Maade ved Hjælp af forskj ellige Metalilter, som danne farvede Silikater; saaledes farver Kobbertveilte Glasset grønt, Koboltilte blaat, Mangant veilte violet, Jemtveilte rødbrunt, Kobberforilte ligesom (metallisk?) Gnid rubinrødt. Mælkeglas er farvet Jiyidt med Kalciumfosfat (Benaske), Opalglas med Flusspat eller Kryolith, hvid Emaille med Tinsyreanhydrid. Strontium. Sr = 87,5. Strontium forekommer især som Sulfat (C ø 1 e s t i n, sæd- vanlig blaalig, som det synes af Ferrofosfatj og som Karbonat (Strontianit; afStrontian i Skotland, hvor det først fandtes). Næsten al Aragonit indeholder Strontiumkarbonat, som ogsaa findes i talrige Mineralvande. Metallet fremstilles ligesom Baryum (S. 254). Det er guldgult, af Vf. 2;6 og smelter henimod Rødglødhede. I sine øvrige Egenskaber ligner det ganske Kalcium (S. 242). Forbindelserne fremstilles ganske analogt med de til- svarende Baryumforbindelser og ligne disse meget, men udmærke sig ved at farve en farveløs Flamme smukt rød. De bleve opdagede 1792 af Hope. Strontiumhydroxyd, Sr(OH)2,8H2O (Strontianhydrat), er lettere opløseligt end Kalkhydrat, tungere opløseligt end Barythydrat og giver ved Ophedning Strontiumilte, SrO (Strontian). »Strontianhydrat anvendes til Udvinding af Sukker af Roemelasse. Svovlstrontium, SrS, fremstilles som Svovlbaryum og sønderdeles paa samme Maade af Vand.