Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
277
forbindelserne og ligne disse meget, men vise dog i flere
Henseender et afvigende Forhold. Saaledes er Kadmiumilte,
CdO, brunt; Hydroxydet, Cd(OH)2, er hvidt og letopløseligt
i Ammoniak, men uopløseligt i Kali og Natron. — Sulfidet,
CdS, fældes ved Svovlbrinte ud af sure Opløsninger, der
indeholde stærke, frie Syrer i fortyndet Tilstand, som et gult,
fyldigt Bundfald, der anvendes som Malerfarve. Det fore-
kommer ogsaa, skjønt sjældent, i Naturen som Greenockit
i hexagonale Krystaller og isomorft med Wurtzit (S. 274).
— Chloridet, CdCl2,2H2O? danner forvitrende Krystaller. —
Jodidet, Cd.J2, er opløseligt i en Blanding af Vinaand og
.Ether og anvendes derfor i Fotografien. — Sulfatet, 3CdSO4;
8H2O, krystalliserer monoklinisk og anvendes i Medicinen.
Dets Sammensætning er ganske ejendommelig; men det
danner med Kalium- og Ammoniumsulfat Dobbeltsalte af
den normale Type (S. 266 n.). — Nitratet er Cd(NO3)274H2O.
Beryllium. Be — 9,1.
Beryllium findes i den grønne Ædelsten Chrysoberyl,
BeO,Al2O3 {Ceylon), i Silikatet Fenakit, Be2SiO4, som er isomorft
med Willemit (S. 276), og i Dobbeltsilikatet Beryl, 3BeO,Al2O3,
6SiO2, af hvilket den græsgrønne Ædelsten Smaragd (Sibirien,
Columbia) og den søgrønne til blaa Aqvamarin (smst.) ere \ a-
rieteter. Metallet er staalfarvet og af Vf. 1,6. Chloridet,
BeCl2, fremstilles som Chloraluminium (S. 284); det er flygtigt,
og dets Damptæthed er normal, men Metallets Varmefylde følger
ikke Dulong-Petit’s Lov (S. 8). Hydroxydet, Be(OH)2; ud-
skilles ved Svovlammonium og ved Ammoniak, selv ved Nær-
værelse af Ammoniaksalte (S. 266); dog opløses det ved Kogning
med Salmiak. Kulsur Ammoniak fælder kulsurt Berylliumilte,
som let opløses i Overskud af kulsur Ammoniak.
Da Isomorfierne i Magniumgruppen i videre Forstand
ogsaa omfatte Metallerne af Jerngruppen, ville de først
blive anførte efter denne.