Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

309 Indvirkning af Svovlbrinte paa Jerntveiltehydrat under 100” (Rensning af Gas for Svovlbrinte ved Myremalm) og skal kunne faaes ved Ophedning af Svovlkies til svag Rødglødhede. Det forener sig med Svovlmetaller til uopløselige Sulfosalte. f. Ex. K2S,Fe2S3, af hvilke flere findes i Naturen, f. Ex. 3CuaS,Fe2S;5 (broget Kobbermalm), 6FeS,Fe2S3 (Magnetkies). Jerndisulfid, FeSg, findes hyppig i Naturen (Spanien og Portugal levere det meste) i regulære, messingglindsende, haarde Krystaller (Svovlkies, Pynt), der hyppig- inde- holde mindre Mængder Kobber/Bly og ædle Metaller, og dannes ofte ved Indvirkning af forraadnende organiske Stoffer paa Vand, som samtidig indeholder Jernsalte og Sulfater. Svovlkies er uopløselig i fortyndet Saltsyre og Svovlsyre. Ved Glødning i en Brintstrøm giver den Jeni- forsulfld, i en Kulsyrestrøm Magnetkies. Den anvendes i stor Maalestok til Fremstilling af Svovlsyre (S. 126 og 128), Jern (S. 300 m.) og Kobber. Jerndisulfid er dimorft, idet det ogsaa findes naturligt i rhombiske Krystaller som M a r k a s i t_ (Straalkies), der i det hele forvitrer lettere end Pyrit, hvad der har Betydning, fordi Markasit saa ofte findes indsprængt i Alunskifer (sml. S. 285) og Stenkul og kan fremkalde disses Selvantændelse. Jernforiltesalte (Ferrosalte) ere * yandfri Tilstand farveløse, i vandholdig blaalige eller blaa li grønne og jlte sig let, især i Opløsning, til basiske, i sure Opløsninger til normale Jerntveiltesalte. Dette sker allerede ved Luftens Ilt og end lettere ved Iltningsmidler, f. Ex. Chlor, Brom, Salpetersyre, manganoversurt Kali. 1 Opløselighedsforhold og i deres Forhold overfor Svovlbrinte og Svovlammonium stemme de med Nikkelsaltene; det ved Svovlammonium fældede Svovljern er ogsaa sort, men letopløseligt i ganske fortyndet Saltsyre. I Modsætning til Jemtveiltesaltene give de svagt sure Opløsninger et blaat Bundfald med Ferijdcyankaliuin is. 189) og- farves ikke røde af Rhodankalium’ (S. 188 m.). Ferrochlorid, FeCl2 (Jernchlorure, Jernforchlorid), faaes 1. vand frit som farveløse Krystalskæl ved Ophedning af