Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet
År: 1901
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 295
UDK: 621.137 Lær
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
Gnistfanger.
For at forhindre Udkastning af Gløder fra Skorstenen er
over den øverste Række Kedelrør i hele Røgkammerets Udstræk-
ning anbragt en Gnistfanger 13, Fig. 57, som bestaar af en Støbe-
jernsrist, der er samlet af to eller flere Dele, hvis Størrelse og
Form ere afhængige af Rørarrangementet i Røgkammeret.
Skorsten.
Skorstenen 14, Fig. 57, anbringes paa Røgkammersvøbet enten
direkte eller, hvis dette er dækket af Kedelbeklædningen, paa en
mellemliggende Ring 15. Den fremstilles sædvanlig af Jernplade,
er i Reglen konisk med cirkulært Tværsnit og har sin største
Diameter foroven. Nogle ældre Lokomotiver ere udstyrede med
en cylindrisk Skorsten, som ved Overkanten har en udvendig
Hætte eller Ring, hvis Tilstedeværelse tidligere antoges at for-
bedre Trækket i Skorstenen. Skorstenshøjden over Skinnetop
er forskellig for Lokomotiver til lette og svære Baner.
Rist.
Risten i Fyrkassen ligger i Reglen vandret og aldrig lavere
end Bundrammens Overkant. Den bestaar, Fig. 58, af et vist An-
tal Ristestænger 1, der understøttes af Ristebærerne 2. Riste-
stængerne fremstilles af valset Profil jern og forsynes ved begge
Ender med et Hoved af en saadan Brede, at der mellem de
sammenlagte Ristestænger fremkommer de fornødne Aabninger 3
for Luftens Adgang til Fyret. Hovedets Underkant er i den ene
Ende flad og hviler paa den plane Overflade af den tilsvarende
Ristebærer, i den anden Ende derimod forsynet med en halvrund
Indskæring, der griber over den anden Ristebærer. Paa denne
Maade holdes Ristestangen paa Plads af sin Egenvægt, uden at
den ved Temperaturforandringen fremkaldte Længdeforskydning
modarbejdes. Af Hensyn til Udvidelsen i Breden lægges Riste-
stængerne altid med passende Mellemrum ved Hovederne. Det
samlede Fladeindhold af alle Aabningerne mellem Ristestængerne,
hvorigennem Luften har Adgang til Fyret, kaldes den fri Riste-
flade, og Ristens hele Overflade benævnes Kedlens totale Risteflade.
Ristebærerne fremstilles af Stangjern og hvile i Bukke 4,
der ere befæstede paa Bundrammens Underside. Hvor det af
Hensyn til Længden er nødvendigt at dele Risten i to Dele,
ere Ristestængerne i Fyrkassens Midte understøttede af en dob-
belt Ristebærer 5.