Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

År: 1901

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 295

UDK: 621.137 Lær

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
53 Gnistfanger. For at forhindre Udkastning af Gløder fra Skorstenen er over den øverste Række Kedelrør i hele Røgkammerets Udstræk- ning anbragt en Gnistfanger 13, Fig. 57, som bestaar af en Støbe- jernsrist, der er samlet af to eller flere Dele, hvis Størrelse og Form ere afhængige af Rørarrangementet i Røgkammeret. Skorsten. Skorstenen 14, Fig. 57, anbringes paa Røgkammersvøbet enten direkte eller, hvis dette er dækket af Kedelbeklædningen, paa en mellemliggende Ring 15. Den fremstilles sædvanlig af Jernplade, er i Reglen konisk med cirkulært Tværsnit og har sin største Diameter foroven. Nogle ældre Lokomotiver ere udstyrede med en cylindrisk Skorsten, som ved Overkanten har en udvendig Hætte eller Ring, hvis Tilstedeværelse tidligere antoges at for- bedre Trækket i Skorstenen. Skorstenshøjden over Skinnetop er forskellig for Lokomotiver til lette og svære Baner. Rist. Risten i Fyrkassen ligger i Reglen vandret og aldrig lavere end Bundrammens Overkant. Den bestaar, Fig. 58, af et vist An- tal Ristestænger 1, der understøttes af Ristebærerne 2. Riste- stængerne fremstilles af valset Profil jern og forsynes ved begge Ender med et Hoved af en saadan Brede, at der mellem de sammenlagte Ristestænger fremkommer de fornødne Aabninger 3 for Luftens Adgang til Fyret. Hovedets Underkant er i den ene Ende flad og hviler paa den plane Overflade af den tilsvarende Ristebærer, i den anden Ende derimod forsynet med en halvrund Indskæring, der griber over den anden Ristebærer. Paa denne Maade holdes Ristestangen paa Plads af sin Egenvægt, uden at den ved Temperaturforandringen fremkaldte Længdeforskydning modarbejdes. Af Hensyn til Udvidelsen i Breden lægges Riste- stængerne altid med passende Mellemrum ved Hovederne. Det samlede Fladeindhold af alle Aabningerne mellem Ristestængerne, hvorigennem Luften har Adgang til Fyret, kaldes den fri Riste- flade, og Ristens hele Overflade benævnes Kedlens totale Risteflade. Ristebærerne fremstilles af Stangjern og hvile i Bukke 4, der ere befæstede paa Bundrammens Underside. Hvor det af Hensyn til Længden er nødvendigt at dele Risten i to Dele, ere Ristestængerne i Fyrkassens Midte understøttede af en dob- belt Ristebærer 5.