ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
Molekyldannelse. 125 Grundstofferne Fluor, Ilt og Kvælstof kan opnaa den ideale Neon- Arkitektur ved at optage henholdsvis 1, 2, og 3 Elektroner. Natur- ligvis bliver de ikke derved til Neonatomer, men kun til negative Atomioner med enkelt, dobbelt og tredobbelt Ladning; men deres Tilbøjeligheder i denne Retning fremtræder i deres Karakter af hen- holdsvis monovalente, divalente og trivalente elektronegative Grund- stoffer. Gaar vi tilbage til Kulstof, da kan dette vel ikke blive til en tetravalent negativ Ion ved Optagelse af 4 frie Elektroner; men i den typiske Kulstofforbindelse, Kulbrinten Metan (CH4) er Neon- idealet realiseret paa anden Maade. Det er i alt Fald rimeligt at an- tage, at de fire Brintatomers enkelte Elektroner i Forbindelse med Kulstofatomets 6 tilnærmelsesvis danner en Neonarkitektur; de 4 Brintkerner kan dog naturligvis ikke samles med Kulstofkernen; dennes Frastødning holder dem paa passende Afstand; de vil an- tagelig antage fuldt symmetriske Stillinger indenfor Elektronsyste- met, som fastliolder dem og samtidig Selv faar en Slags „Buler“. Kvælstofatomet kan paa lignende Maade opnaa en Komplettering til et neutralt Molekyl med Neon-Arkitektur, idet det forener sig med 3 Brintatomer til Ammoniak (NH3); men de 3 Brintkerner vil lier ikke indtage saa symmetriske Stillinger og ikke ligge i samme Plan som Kvælstofkernen; det „elektriske Tyngdepunkt“ for de positive Ker- ner vil derfor ikke falde sammen med „Tyngdepunktet“ for det ne- gative Elektronsystem; Molekylet faar saa at sige en positiv og en negativ Pol, og denne „dipolare“ Karakter vil træde frem i Amo- niakkens elektriske Forhold (dets „Dielektricitetskonstant“). Noget lignende gælder for Vandmolekylet, hvor der i en Neonarkitektur af Elektronerne foruden Iltkernen i Midten lindes 2 Brintkerner, der ikke ligger paa Linie med Iltkernen. Gaar vi nu fra Neon fremad i det periodiske System, kommer vi til Natrium (11). Naar Natriumkernen skal indfange Elektron Nr. 11, kan denne ikke linde Plads i den af de 10 foregaaende dannede Neon-Arkitektur, hverken blandt 21- eller 22-Banerne; den bindes i en langstrakt Si-Bane; (se Tvl.). Atomet faar aabenbart en lignende Karaliter som Lithiumatomet, og man forstaar umiddelbart det ke- miske Slægtskab mellem de to Stoffer; de er begge monovalente elek- tropositive Metaller. Vi vil mi ikke længere dvæle ved Atomrækkens enkelte Stoffer. Idet vi fra Neon over Natrium (11), Magnesium (12), Aluminium (13), Silicium (14), Fosfor (15), Svovl (16) og Klor (17) gaar til Argon (18), faar vi i det væsentlige en Gentagelse af Forholdene ved Ræk- ken fra Lithium til Neon; vi faar først 4 Baner af 31-Typen (i Sili- cium) og derefter 4 Baner af 32-Typen, og disse 8 3-kvantede Baner vil sammen med de 8 Baner af den indre 2-kvantede Gruppe og de 2 af den inderste 1-kvantede Gruppe danne Argons harmoniske Ar- kitektur. (Se Tvl.)