Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
Atombygningen og de kemiske Egenskaber.
inde i Atomet, idet 18-Gruppen jo i Xenon allerede er dækket af en
ydre 5-kvantet 8-Gruppe. Dette har til Følge, at man faar en hel
hække Grundstoffer, livis Atomer udadtil frembyder meget ringe
Forskelle. Denne Række er „de sjældne Jordarter“, der paa en saa
besynderlig Maade havde brudt Systemets Orden (se S. 25). Ogsaa
denne Uregelmæssighed linder saaledes sin naturlige Forklaring gen-
nem Bolirs Opbygning af Atomerne.
Efter den endelige Komplettering vil den 4-kvantede Gruppe be-
staa af 32 Baner (8 for livert Bikvantetal). Der skal dog (ligesom ved
18-Gruppen) efter Kompletteringen endnu tilbagelægges en vis Vej,
inden vi naar til et nyt ædelt Grundstof, nemlig Luftarten Niton;
bl.a. skal den 5-kvantede Gruppe, som før (ved Xenon) bestod af
4 51-Baner og 4 52-Baner, kompletteres til en 18-Gruppe med 6 Baner
af liver af de 3 typer 51, 52 og 5a; under denne Komplettering frem-
kommer Platinfamilien.
Hos Niton træder Forskellen mellem Kerneegenskaberne og Elek-
tronsystemets Egenskaber frem paa en særlig iøjnefaldende Maade;
tlii ligesaa solid Elektronsystemets Bygning er, ligesaa usolid er Ker-
nens. Niton er nemlig et radioaktivt Stof — et af Radiums Nedbryd-
ningsprodukter, den saakaldte Radiumemanation, og det liar endda
en meget kort Levetid; i Løbet af 4 Dage vil over Halvdelen af Ker-
nerne i en vis Nitronmængde være eksploderet.
I Tavlen er som Eksempel paa et Atom med meget sammensat
Bygning givet en skematisk Fremstilling af det berømte Grundstof
Radiums Atom i en Maalestok dobbelt saa stor som den, der er an-
vendt ved de andre Atomer. Som det tydeligt nok fremgaar af det
foregaaende har Bygningen af det fremstillede Elektronsystem intet
med Radioaktiviteten at gøre. Det Værksted, hvorfra hele den mær-
kelige Straalevirksomhed udgaar, er jo selve Kernen, og den har der
end ikke været Plads til at antyde paa Figuren, hvor allerede de 1-
kvantede Baner kun udgør et ubetydeligt Kryds og man ved andre
Grupper har maattet nøjes med summariske Antydninger. Elektron-
systemet med dets 88 Elektroner er imidlertid i sig selv interessant
ved en vis smuk Symmetri i Antallet af Elektroner i de forskellige
Grupper; der findes i de forskellige Kvantegrupper fra 1 til 7 hen-
holdsvis 2,8, 18,32, 18,8,2 Elektroner. Den sidste Gruppe er dog na-
turligvis al en ganske anden Art end den første; det er „Valenselek-
troner“, som kan afgive og efterlade en positiv Radiumion med ædel
Arkitektur. Radium kommer derved i Slægt med de divalente Me-
taller Magnium, Calcium, Strontium og Barium.
Gaar vi fra Radium 4 Pladser frem kommer vi til Uran (92), og
dermed er vi naaet til Vejs Ende, d. v. s. naar vi holder os til de
Grundstoffer, som vides at eksistere. Bolir kan godt fortsætte Op-
bygningen længere og sige en hel Del om, hvorledes Grundstoffer