Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

FORORD /Tiden omkring Aarhundredskiftet havde Kendskabet til den Virk- somhed, der foregaar i Stoffets Indre, gennemløbet en Udvikling, som oversteg de dristigste Forventninger, det 19. Aarhundredes Fy- sikere og Kemikere kunde nære. Kemiens mindste Stofdele, Grund- stofatomerne, som man liidtil kun havde nærmet sig ad t ankens Veje, var saa at sige blevet haandgribelige Realiteter, der kunde tæl- les og fotograferes; man havde opdaget Eksistensen af Stofdele, de saakaldte Elektroner, 2000 Gange saa lette som det mindste Grund- stofatom; man havde erkendt, at Atomerne paa ingen Maade var udelelige, men at de bestod af lette negativ elektriske Atomer og tungere positiv elektriske Kerner; gennem den elektrodynamiske Elektronteori havde man bragt Læren om Stoffets Bygning i inder-' lig Forbindelse med Læren om Straalingsvirksomheden i Æteren; og den saakaldte Kvanteteori kunde vække Haab om, at visse al- vorlige Vanskeligheder, som var dukkede frem, lod sig overvinde. Saaledes syntes det, at Tiden var blevet moden for et Angreb paa det, som i Grunden altid har været Fysikkens endelige Maal: at udlede Stoffernes mangfoldige forskellige fysiske og kemiske Egenskaber af simple almene Love. Et saadant Angreb blev for første Gang udført med Held, da den unge Dansker Niels Bo hr i Aaret 1913 fremsatte en Teori, der ikke alene gav en overraskende simpel Forklaring af visse fysiske Forhold, overfor hvilke Fysikken indtil da havde staaet raadvild, men samtidig aabnede uanede Perspektiver for den fremtidige Forsk- ning. De Grundtanker, hvorpaa han byggede, skræmmede imidler- tid mange ved deres revolutionære Karakter, og Bohr maatte i den første Tid vandre sin Vej alene, ledet af sine omfattende Kundska- ber, sin store Kombinationsevne og, ikke mindst, sit sikre Instinkt. Saa kom der andre til, som erkendte Teoriens Rækkevidde og Frugt- barhed, og som hjalp at bane nye Veje. En Tid kunde det maaske endog se ud, som om Bohr var blevet bagud; men i Virkeligheden