Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: I.H. Bredsdorff

År: 1827

Serie: tredje Stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 64

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
25 ding Pastorat har man prsvct engelske Plove, men maattet ophore dermed formedelst de mange Stene. Paa Hnraldslund Bruger man Brakharven, paa Kjærbyegaard Svingplove. Af- dode Zlmtsprovst Winther i Storering brugte ikke andre end engelste Plove; han havde en Exstirpator med 7 Skjærcr, en Kartoffel-, Hyppe- og Skuffe-Plov, saml en Brakharve. Nogle enkelte Andre have skaffet sig Brakharvcr. Præsten i Borum har c il Svingplov, Niels Pedersen i Stovtrnp Skov (Koldt Sogn) gjor selv en Svingplov af en egen Indretning, som roses meget. Paa Constantinsborg er en Hyppeplov. Præ- sien i Holme har Exstirpator, Brakharve og Kartoffelplov. Paa Herregaardene i Holme Sogn bruges Svingplove og paa Rodstccnscie Exstirpator. Niels Remmer i Terp og Sorcn Rasmussen i Haar have Svingplove. Ved Aakjær og Dybvad bruges ikke uden de smaae hol- stensie Plove med smaae Hjul, lige Aas og Træhoved. De ere lette, og pl§je en sifon Fure. Bønderne crkjcnde ikke Svingplovens Fortrmlighed; men det kommer vel mccst af Fordom. Mange, som sijenuc paa dens Værd, hindres fra at bruge den ved dens Kostbarhed. 10. Er der raae og uopdyrkede Jorder? Optages disse ril Dyrk- ning? paa hvad Maade, under hvilken Scrdfslge og med hvad Held? Har man, forsaavidc Opdyrkninger have været foretagne uden ar staae i Forbindelse med allerede organiserede Avlsbrug, brugc Heste eller Stude som Arbejdsdyr? og har man til Besær- ning fornemmelig valgr Horngvæg eller Faar? 2Iarhuus Amt er formodentlig af Jyllands Amter det, hvor der gives det mindste Antal af raae og uopdyrkede Jorder; men ogsaa det, hvor de efter Jordens Bcsiaffcnhed mindst burde findes. Til denne Klasse regner jeg naturligviis ikke Skovene, Engene, samt Tørvemoserne, men hin Lyngheder,