Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: I.H. Bredsdorff
År: 1827
Serie: tredje Stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 64
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
ding Pastorat har man prsvct engelske Plove, men maattet
ophore dermed formedelst de mange Stene. Paa Hnraldslund
Bruger man Brakharven, paa Kjærbyegaard Svingplove. Af-
dode Zlmtsprovst Winther i Storering brugte ikke andre end
engelste Plove; han havde en Exstirpator med 7 Skjærcr, en
Kartoffel-, Hyppe- og Skuffe-Plov, saml en Brakharve. Nogle
enkelte Andre have skaffet sig Brakharvcr. Præsten i Borum
har c il Svingplov, Niels Pedersen i Stovtrnp Skov (Koldt
Sogn) gjor selv en Svingplov af en egen Indretning, som
roses meget. Paa Constantinsborg er en Hyppeplov. Præ-
sien i Holme har Exstirpator, Brakharve og Kartoffelplov.
Paa Herregaardene i Holme Sogn bruges Svingplove og paa
Rodstccnscie Exstirpator. Niels Remmer i Terp og Sorcn
Rasmussen i Haar have Svingplove.
Ved Aakjær og Dybvad bruges ikke uden de smaae hol-
stensie Plove med smaae Hjul, lige Aas og Træhoved. De
ere lette, og pl§je en sifon Fure.
Bønderne crkjcnde ikke Svingplovens Fortrmlighed; men
det kommer vel mccst af Fordom. Mange, som sijenuc paa
dens Værd, hindres fra at bruge den ved dens Kostbarhed.
10.
Er der raae og uopdyrkede Jorder? Optages disse ril Dyrk-
ning? paa hvad Maade, under hvilken Scrdfslge og med hvad
Held? Har man, forsaavidc Opdyrkninger have været foretagne
uden ar staae i Forbindelse med allerede organiserede Avlsbrug,
brugc Heste eller Stude som Arbejdsdyr? og har man til Besær-
ning fornemmelig valgr Horngvæg eller Faar?
2Iarhuus Amt er formodentlig af Jyllands Amter det, hvor
der gives det mindste Antal af raae og uopdyrkede Jorder;
men ogsaa det, hvor de efter Jordens Bcsiaffcnhed mindst
burde findes. Til denne Klasse regner jeg naturligviis ikke
Skovene, Engene, samt Tørvemoserne, men hin Lyngheder,