Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

57 fiddclser, bragte dem for nogle Aar siden til at stige til en Priis, som var højere end deres natnrlige Værdic. Den Mening, at de nu hore til de ufordcelagtigste og nsikkreste Besiddelser, har maastee igjen bragt dem til at falde under den Priis, de med Hensyn paa deres Brugbarhed fluide have i Forhold til andre Gjcnstande. I og for sig selv kan man ikke sige, at Landejcndomme- ucs lave Priis er et Onde for det Almindelige. Er den til Skade for dem, som kunne sælge, saa er den til Fordeel for dem, som ville kjobe. Men deres Falden kan for en Hid være ft Onde, fordi den soraarsager mange Falliter og dermed Fat- tigdom, og derved igjen kan bidrage til at befordre Raahed og Immoralitet. At forebygge Land-Ejendommenes Falden er ueppe Statens Sag, og maastee aldeles umneligt; men Sta, ten kan maastee forebygge de Onder, som den medfører, og saalcdes især Falliterne. Dette knnde flee især ved 1) nt ned- sætte Skatterne for en Tid, og det fornemmelig paa visse Eg- ne, hvor det Onde er værst, 2) at nedsætte Tolden paa de vigtigste Vare, som til Landbruget ere nødvendige s. Ex. Jern, Træe, Knl, Tjære, 3) at opmuntre til F-orliig mellem Creditor og Debitor, naar Pantet var Jordegods, — hvorved Capita- lerne skulde nedsættes i Forhold til Pantets Værdie, — cn Forholdsregel, hvormed Creditor i de fleste Tilfælde vilde være langt bedre tjent end ved at lade det komme til Fallit. 2 det Hele taget er der i Aarhnns Aint ikke mange Ac- bcjdslose af Saadanne, som kunne og ville arbejde, men vel adskillige, som, da de kunne leve af Lidt, nojes med at for- tjene saa Meget, som de behove til Livets Ophold, og ellers gaae ledige, hvoraf Følgen bliver, at de Intet lægge op til Alderdom- men og tidlig falde Fattigvcesenet til Byrde. I Ormslev er der nogle Arbejdsløse formedelst den for vidt drevne Udstykning. Daglønnen er meget forsijellig, men synes i Forhold til Kornpriserne at være for hej, som man komme dcels af Man- gel paa Folk, decks af Dovenstab hos Huusmecnd og Inder- ster, som hellere gaae ledige end arbejde for en ringe Beta- Ung, naar ikke Noden driver dem. ) Hads Herred ere Hunv- mændcne endog næsten ikke at faae til at bestille Noget for Andre, undtagen i H-ftcn.