Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

12 Sognekaldenes Navne. Jordbunden. Vandene. Luften. Udskiftning. Parcellering. Dyrkningsmaade. Sommers Staldfodring. Gjödnings- Midler. Studes Brug! til Markarbejde. Agerdyrknings Redskaber. Udyrkede Jorder. Sædekornets Beskaffenhed. Sjeldnere Sædcarter. Sygdomme hos Kornet. Regler for Kor- nets Modenhed. NIaarslet. Leer med lidt Muld; Un- derlaget Leer. Mere jevne end bakkede, Bandgrøster ere fornødne, Ingen Kilder eller Indsoer. Som i Holme og Trandberg. Alter udffiftet. Jngen Udparcelle- ring. Sædvanlig 4 til 5 Aars Drift, og ligesaa mange Aars Hvile. Intet er udlagt til varigt Græsland. Man begynder med halv Som- mer-Staldfodring for Heste og Qvæg' Forpagteren paa Bilhelms- borg har merg- let 1822. Ingen. De sædvanlige. Kun tørre Eng- stykker, som intet Græs have baaret, begynder Bonden at pløje og besaae. Jkke med det Bedste. Kartofler dyr- kes meget; og- saa Vikker be- gynde at blive almindelige. Rust og Brand bemærkes underti» den. Aarsagerne ere ubekjendte. Ingen« - Astrup, Tulstrup og Hvilsted. (Det sidste i Hads Herred). Meest leeragtig Grund. Hvilsted noget hakket, det Dvrige jevnt. Jngen Indsøer. Jøvrigt tilstræk- keligt Band. Temmelig kold. - - Ingen. De sædvanlige. Jngen eller me- get saa. > ■ Kartofler dyr- kes temmelig; Raps ved Ran» zousgave. • Beder og Malling. । Deels leret, deels s^dig; mere jevn end bakket. Jkke synderlig ff^eligt Band. Ingen Indsøer. Vandmassen i Kilderne synes indtil 1823 at være aftaget be- tydelig. 7 . Klimaet er mer re fugtigt end tørt, mere koldt end luunt. Udparcelleringen har havt tilFølge, at ikke alene Folke- mængden er tilta- get, men og Ager- dyrkningen forbed- ret og Tillægget af Creaturer forøget. Den almindelige Dyrk- ningsmaade er et Slags Kobbeldrift, deels med halv deelS med heel Brak. Kun faa Bønder bruge Bexel- drist. Sommer-Stalb- fodring bruges kun med Heste. I tørre Somre udgraves Dam- og Dyndet bruges til Gjød» ning. Ingen. De sædvanlige, Jkke mange; de optages efterhaan- den til Dyrkning. Ret god. Jngen. I de senere Aar har man ikke be- mærket Sygdom- me hos Kornet, Kjernens Fasthed og et vist Udseen- de hos Straaet be- tragtes som Kjeu- detegn paa Kor- nets Modenhed. ■