Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

55 som vi ser, ikke Tilfældet med Udtrykkene (13) og (14) for Forholdet mellem Ledningsevnerne. Disse Udtryk giver derfor Lejlighed til at sammenligne Theorien med de eksperimentelt fundne Resultater. De i Udtrykkene (13) og (14) indgaaende Størrelser e (Elementar- kvantum for Elektricitet) og k (den absolute Luftkonstant henført til et enkelt Molekyle) kendes vel kun med en temmelig ringe Nøjagtighed; men som M. Reinganumx) har gjort opmærksom paa, kan Forholdet k/s bestem- mes med stor Nøjagtighed ved Hjælp af velkendte Størrelser. Kaldes saa- ledes Antallet af Molekyler i en cm3 af en Luftart (f. Eks. Brint) ved den absolute Temperatur T og Trykket p for N, har man (se Side 11) p — kNT; er endvidere den Elektricitetsmængde, der maa ledes igen- nem en Elektrolyt for at udskille en cm3 Brint ved samme Tryk og Temperatur, lig E, har man E — 28jV og altsaa k/e = 2p\ET. Vi faar paa denne Maade (idet, for Z'=2 73 og/= 1,013-106 (1 Atm.), ^=0,259 to10 (abs. elektrostatisk Maal)) k/e = 0,287 • 10 — 6. Tabellen Side 56 indeholder en Oversigt over Resultaterne af Jaeger og Diesselhorsts Forsøg2); Værdierne for <5, y og x er angivne , T Aö T Ay T Ax . . . T, S'» ÖIOO0 — Ö,80 ved 18°, og ved — —AÅ- og —skal forstaas ----------------- öAY y A 7 x A 7 öl8o 7I00o — Zl8o og de analoge Udtryk. Varmeledningsevnen, udfra det Grundlag, hvorpaa Riecke' s og Drude's Theorier er opbyggede, bliver (Forholdet mellem Drude's Værdi for y og Riecke’s for a) V - ± T ' 4 e2 ’ en Værdi, der kun afviger meget lidt fra Lorentz's, og som ikke stemmer væsent- lig bedre overens med Erfaringerne end denne. Vi skal endvidere her ved Omtalen af Lorentz s Beregninger omtale et Forsøg, som G. Jäger (Sitzungsber. d. Wiener Akad. d. Wiss., math.-nat. Kl., Bd. 117, Abt. II a, p. 869, 1908) har gjort paa, udfra de samme fysiske Antagelser som Lorentz, at beregne Forholdet mellem Elektricitets- og Varmeledningsevnen uden Benyttelse af den statistiske Fremgangsmaade, men ved Betragtning af selve Elektronernes Baner. Jäger finder en Værdi for <7. der er | Gange saa stor som Lorentz's, hvilket hidrører fra, at han beregner denne Størrelse paa tilsvarende Maade som Drude (smig, ovenfor) At Jäger desuagtet finder samme Værdi for v. som Lorentz, hid- rører fra, at der i hans Beregninger af Varmeledningsevnen er indkommet en Regne- fejl, hvorved ogsaa Værdien for denne Størrelse bliver | Gange for stor. Det antages nemlig (loc. cit., p. 873), at de Elektroner, der gaar igennem et Fladeelement, i Middel har haft deres sidste Sammenstød i en Afstand af fra Fladen (Z er Mid- delvejlængden), medens denne Afstand i Virkeligheden er (Fejlen er indkommet ved, at det i Beregningerne af den omtalte Middelafstand antages, at der gaar ligemange Elektroner gennem Fladeelementet i alle mulige Retninger, medens Antallet af Elektroner, der gaar gennem Fladen, i Virkeligheden er proportional med Cosinus af Vinklen mellem Elektronernes Retning og Normalen til Fladen.) ’) M. Reinganum: Ann. d. Phys., Bd. 2, p, 398, 1900. 2) Jaeger und H. Diesselhorst-. loc. cit., p. 424. [Tallene er beregnede ved Hjælp af Slutningstabellen. I de Tilfælde, hvor der er undersøgt flere Prøver af det samme Metal, er kun benyttet de Værdier, der svarer til de Metalprøver, der indeholder de færreste Urenheder.]