Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

Forfatter: Niels Bohr

År: 1911

Forlag: J. Jørgens & Co.

Sted: København

Sider: 120

UDK: 537 Boh TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000220

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
54 Medens de fundne Udtryk for for Varmeledningsevnen indeholder det mindste meget usikkert kendte den elektriske Ledningsevne og de paa Forhaand ukendte eller i Størrelser N og Z (C), er dette, 1900; Jahrb. d. Rad. u. Elek., Bd.3, p.24, 1906; Phys. Zeitschr., Bd. 10, p. 508, 1909) og P. Drude (Ann. d. Phys., Bd. 1, p. 566 og Bd. 3, p. 369, 1900) tidligere har beregnet for denne Størrelse, nemlig med vore Betegnelser henholdsvis z 2_7 k2 T 8 8a 2 T dN\ 3 AT dTl og disse Værdier stemmer nemlig bedre overens med Erfaringerne end den af Lorentz beregnede (se f. Eks. Riecke-. Phys. Zeitschr. Bd. 10, p. 513 — 514, 1909). De nævnte Forfattere gør samme Antagelser om Virkningerne af Sammen- stødene mellem Metalmolekylerne og Elektronerne, som Lorentz, d. v. s. de antager, at en Elektron ved et Sammenstød i Middel mister hele sin oprindelige Bevægelses- mængde i en bestemt Retning; de antager ogsaa, at de fri Elektroner befinder sig i Varmeligevægt med Metalinolekylerne — d. v. s. de antager, at Middelværdien af en Elektrons kinetiske Energi er lig Middelværdien af den kinetiske Energi af den fremadskridende Bevægelse af et Luftmolekyle ved samme Temperatur —; de antager derimod i Modsætning til Lorentz, at alle Elektronerne har samme abso- lute Hastighed. Efter den kinetiske Lufttheori er imidlertid Tilstedeværelsen af den Maxwell'ske Hastighedsfordeling saa nøje knyttet til Tilstedeværelsen af en Varmeligevægt i den ovenfor omtalte Forstand, at det synes, at man næppe er berettiget til at tillægge den nævnte bedre Overensstemmelse nogen Vægt, Vi kan iøvrigt vise, at denne bedre Overensstemmelse for den væsentligste Del ikke hidrører fra den omtalte Antagelse, men fra den ikke fuldt nøjagtige Maade, hvorpaa Beregningerne er udførte. For Elektricitetsledningsevnen finder Riecke ved at gennemføre Beregningerne _ 1 af de enkelte Elektroners Baner o = |ZN^t^mkT') Drude finder derimod __1 a = ^UVe2 fynkT) 2, en Værdi, der, som man ser, er | saa stor som Riecke's. Denne Forskel kommer af, at Drude beregner Elektronernes Middelhastighed i en bestemt Retning ved Hjælp af de Middelhastigheder, hvormed de enkelte Elektroners fri Baner mellem to Sammenstød gennemløbes, uden at tage Hensyn til, at de enkelte Baner gennemløbes i forskellige Tider, alt eftersom Elektronerne bevæger sig med eller imod den ydre elektriske Kraft. For Varmeledningsevnen finder Riecke og Drude henholdsvis følgende Værdier: z = llNR’-T^mkT}-^ 77 °S t = \ 3 D d 1 / Forskellen mellem disse to Værdier hidrører fra, at Riecke og Drude definerer Varme- ledningsevnen forskellig; medens Drude, ligesom vi ovenfor, definerer Varmeled-- ningen som Energibevægelse uden elektrisk Strøm, definerer Riecke Varmeledningen som Energibevægelse uden ydre elektrisk Kraft. (De Korrektionsled hidrørende fra Forandringerne i de fri Elektroners Antal med Temperaturen, som indkommer i Riecke's Formel, stammer saaledes fra Led, der svarer til Leddet med -r— i Lie- ning (5) (i Teksten), hvilket Led ved den af Riecke benyttede Definition fra Varmeled- ningen kommer til at spille en Rolle.) Riecke's Værdi for Varmeledningsevnen vil derfor, efter hvad vi ovenfor i Teksten har omtalt, ikke kunne benyttes til Sammen- ligning med de eksperimentelt fundne Værdier for denne Størrelse. Vi ser altsaa, at den Værdi, man faar for Forholdet mellem Elektricitets- og