Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

57 har en kinetisk Energi, hidrørende fra deres fremadskridende Bevægelse, der er lig Middelenergien af den fremadskridende Bevægelse af et Luft- molekyle ved samme Temperatur (se Reinganum: loc. cit, p. 403). Som man ser af Tabellen paa forrige Side, er der dog betydelige Afvigelser mellem Værdierne for x for de enkelte Metaller, ligesom endvidere alle de eksperimentelt fundne Værdier for x ikke er saa lidt større end den af Lorentz beregnede Værdi. Før vi fortsætter med denne Sammenligning mellem Theorien og Erfa- ringen, maa vi her først omtale et Forhold, der kunde tænkes at bevirke, at de eksperimentelt fundne Resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med den her behandlede Theori. Man kan nemlig tænke sig, at Varme- ledningen i Metallerne for en Del ogsaa kan foregaa paa anden Maade end ved de fri Elektroners Bevægelse, idet jo ogsaa de Legemer, der kun i yderst ringe Grad leder Elektriciteten, besidder en vis, omend ringe Varme- ledningsevne. Tilstedeværelsen af en saadan ikke-metallisk Varme- ledningsevne vilde bevirke, at Forholdet x var større end det, der svarer til det her beregnede. Efter Beregning af J. Koenigsbe.rger^ vil imidlertid en saadan Varmeledningsevne af samme Størrelsesorden som den, man finder ved Isolatorerne, kun have meget ringe Indflydelse paa Vær- dien for x hos de bedst ledende Metaller, men vilde vise sig tydeligt ved de slettest ledende Metaller og vilde kunne forklare den Omstændighed, at man for de slettest ledende Metaller gennemgaaende finder de største Værdier for %. Koenigsberger tænker sig derfor Muligheden af, at For- holdet mellem den metalliske Varmeledningsevne og Elektricitetsled- ningsevnen i Virkeligheden er det samme hos alle de rene Metaller — (hos Legeringerne synes Forholdet at maatte være noget større) — og lig c. 0,70- io-I° ved 18 °. De ovenfor omtalte Afvigelser er imidlertid ikke andet end, hvad man kunde vente efter vore foregaaende Beregninger. Ligning (13) Side 53 viser saaledes, at Forholdet mellem Varme- og Elek- tricitetsledningsevnen til en vis Grad er afhængigt af de specielle Antagelser, som man indfører om de mellem Metalmolekylerne og Elektronerne virkende Kræfter; lige- som denne Ligning viser, at dette Forholds Værdi i de om- handlede Tilfælde* 2) altid vil være større end den zA Lorentz x) J. Koenigsberger-. Phys. Zeitschr., Bel. 8, p. 237, 1907, (Se ogsaa M. Reinganum-. Phys. Zeitschr., Bd. IO, pp. 355 og 645, 1909 og Bd. II, p. 673, 1910, hvilken sidste Forfatter viser, at den Del af Varmeledningsevnen, der kan hidrøre fra indre Varmestraaling, for Metallernes Vedkommende vil være forsvindende i Porhold til den iagttagne Varmeledningsevne.) 2) Værdien for x vil blive større end Lorentz s Værdi i alle saadanne 1 ilfælde, hvor den »effektive fri Middelvejlængde« (se Side 33) i det forholdsvis lille Interval omkring Elektronernes Middelhastighed, indenfor hvilket næsten alle Elektronernes absolute Hastigheder ligger, vokser paa regelmæssig Maade med voksende 7 (d, v. s.