Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

75 Antal i Volumenenheden), der karakteriserer de omhandlede Ligevægts- tilstande, ogsaa indgaar Størrelser (som den i det foregaaende ved p betegnede), der karakteriserer den Maade, hvorpaa Elektronernes sam- lede Bevægelsesmængde vil fordele sig mellem Elektronerne med de forskellige absolute Hastigheder, dersom Ligevægten forstyrres, Stør- relser, der ifølge Sagens Natur er udelukkede fra at kunne komme til at indgaa i Resultater, der er udledte udfra en Betragtning som den ovennævnte. Forskellen mellem det her behandlede Problem og de sædvanlige (strengt begrundede) Anvendelser af Varmetheoriens anden Hovedsæt- ning viser sig ogsaa tydeligt ved Forskellen mellem den i det fore- gaaende udfra Elektrontheorien givne Udledning af Betingelsen (28) og de sædvanlige Verifikationer af thermodynamiske Resultater ved Hjælp af kinetiske Theorier. Medens man saaledes ved de sidstnævnte Pro- blemer udelukkende betragter statistiske Ligevægtstilstande og disses Forskydninger, betragter vi derimod her systematiske Afvigelser fra den statistiske Ligevægt, nemlig Elektronernes ordnede Bevægelse mellem Metallets Molekyler; og Rigtigheden af Ligningen (28) udledes her direkte udfra den særlige Form, som Ligningerne til Bestemmelse af Elektronernes samlede Bevægelsesmængde i en bestemt Retning antager — d. v. s. Sammenhængen mellem Koefficienterne til og til samt, i de Tilfælde (adskilte Sammenstød) hvor vi har antaget en »Energiomsætning« (se Side 35) mellem Metalmolekylerne og Elek- tronerne eller mellem de sidste indbyrdes, den særlige Form for Funk- tionen Q (p, r) given ved Ligning (13) Side 23 —, og den deraf udledte Form for Udtrykkene for Elektricitets- og Energistrømningen gennem Metallet given ved Ligningerne (15) og (16)]). *) Det kan her bemærkes, at W. Voigt (se f. Eks. Wied. Ann., Bd. 67, p. 717, 1899) har vist, at dersom den af Lord Kelvin opstillede Betingelse (28) skal være op- fyldt, maa Ligningerne for Elektricitets- og Varinebevægelsen i et isotropt Medium nødvendigvis have en Form, der svarer til den, der angives ved Ligningerne (15) °g (16)-