Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad
Forfatter: Niels Bohr
År: 1911
Forlag: J. Jørgens & Co.
Sted: København
Sider: 120
UDK: 537 Boh TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000220
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77
kommende, hvis Svingningstider er store i Forhold til de meget smaa
Tider, indenfor hvilke de enkelte Elektroner mister næsten hele deres
oprindelige Bevægelsesmængde i en bestemt Retning. Lorentz's Be-
regninger er i meget god Overensstemmelse med eksperimentelle
Undersøgelser over Varmestraaler med Svingningstider som de nævnte,
en Overensstemmelse, der maa anses for et af Elektrontheoriens interes-
santeste Resultater.
J. J. Thomson *) har senere forsøgt at udstrække Beregningerne til
ogsaa at omfatte Straaler med kortere Svingningstider. Thomson an-
tager ligesom Lorentz, at der finder adskilte Sammenstød Sted, og at
en Elektron ved et Sammenstød i Middel mister hele sin oprindelige
Bevægelsesmængde i en bestemt Retning; medens imidlertid Bereg-
ningerne for Straaler med store Svingningstider kun er afhængige af
»Resultatet« for Sammenstødene, viser Ihomson derimod, hvorledes
Beregningen af Emissionsevnen for Straaler med Svingningstidel, der
er af samme Størrelsesorden som Varigheden af de enkelte Sammen-
stød, er i højeste Grad afhængig af de Antagelser, man gør om Elek-
tronernes Bevægelse under de enkelte Sammenstød. Den Ligning, som
Thomson opstiller til Beregning af selve Varmestraalingsloven, og som
benyttes til at beregne Udtryk for denne Lov udfra forskellige speci-
elle Antagelser om Elektronernes Bevægelse under Sammenstødene* 2),
er imidlertid efter min Mening ikke rigtig, idet der ikke ved Bereg-
ningerne af Absorptionsevnen, saaledes som ved Beregningen af Emis-
sionsevnen, er taget tilstrækkeligt Hensyn til Elektronernes Bevægelse
under de enkelte Sammenstød. Vi skal i det følgende komme tilbage
til dette Spørgsmaal.
J. H. Jeans3 4} har forsøgt at gennemføre Beregningerne af For-
holdet mellem et Metalstykkes Absorption og Emission af Varme-
straaler uden at gøre specielle Antagelser om Metallets Natur. Jeans s
Beregninger vil imidlertid, som omtalt i det foregaaende, ikke gælde
i Almindelighed, men kun under visse meget specielle Antagelser;
Antagelser, der f. Eks. ikke vil være opfyldte ved det af Lorentz
betragtede Tilfælde. H. A. Wilson% der har gjort opmærksom paa
Mangler ved Jeans s Beregninger, har forsøgt at gennemføre Bereg-
ningerne under de samme specielle Antagelser som Lorentz, men over-
for Varmestraaler med kortere Svingningstider end de A Lorentz under-
J. J, Thomson'. Phil, Mag., vol. 14, p- 2I7> I9°7>
2) J- J. Thomson'. Phil. Mag., vol. 14, p. 225—231, 1907 og vol. 20, p. 238, 1910.
3) J. H. Jeans'. Phil. Mag., vol. 17, p. 773, ‘909-
4) H. A. Wilson-. Phi). Mag., vol. 20, p. 835, 1910.