Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

78 søgte, nemlig for Svingningstider, der kun antages at være store i Forhold til de Tider, der medgaar til de enkelte Sammenstød. Wilsons Resultat er imidlertid, som berørt i det foregaaende, og som vi her nærmere skal se, ikke rigtigt. Vi skal nu i dette Kapitel vise, hvorledes Beregningerne af Metal- lernes Absorption og Emission af Varmestraaler med »store« Sving- ningstider kan gennemføres i alle saadanne Tilfælde, som vi har undersøgt i Kapitel I. I de Tilfælde, hvor vi antager, at der finder adskilte Sammenstød Sted, og i hvilke Beregningerne kan ud- føres uden specielle Forudsætninger, vil Undersøgelsen kunne udstrækkes til Varmestraaler af alle Svingningstider, der blot er store i Forhold til Tiden for et enkelt Sammenstød; i de andre Tilfælde kun til Varme- straaler, hvis Svingningstider er store i Sammenligning med de Tider, indenfor hvilke de enkelte Elektroner i Middel mister næsten hele deres oprindelige Bevægelsesmængde i en bestemt Retning. § !• Absorption af Varmestraaler. Dersom et Metalstykke er udsat for Virkningen af en konstant ydre elektrisk Kraft, vil de fri Elektroner faa en Middelbevægelse i Kraftens Retning, og Elektronerne vil derfor under deres Bevægelser i Middel modtage kinetisk Energi under Kraftens Indvirkning — hvilket vi ogsaa kan udtrykke ved at sige, at Elektronerne vil absorbere Energi fra det ydre elektriske Felt —; denne Energi vil ved Veksel- virkningen (Sammenstødene) med Metalmolekylerne omsættes til Varme, det vil sige til kinetisk Energi fordelt paa tilfældige uregelmæssige Bevægelser. Ganske tilsvarende Porhold finder nu Sted, dersom et Metalstykke udsættes for Varmestraaler, hvilke efter den elektro- magnetiske Lystheori jo bestaar af hurtigt varierende elektriske og magnetiske Felter. Vi skal her først betragte saadanne Varmestraaler, hvis Sving- ningstider er store i Forhold til de meget smaa Tider, indenfor hvilke de enkelte Elektroner i Middel mister Størstedelen af deres Bevægelses- mængde i en bestemt Retning. I dette Tilfælde vil Tilstanden i hvert enkelt Øjeblik kunne betragtes som stationær — »quasi-stationær« (se Side 27) —.