Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

22 kom ikke i rolig Besiddelse af denne Post; men for at det ikke skulde hedde, at han var falden i Unaade hos Kongen, hjalp Ulfeldt ham til at blive Hofmedicus.*) Det synes især at have været ovennævnte Caspar Harbach, som nöd Kong Frederiks Fortrolighed med Hensyn paa de chemiske Studier. Harbach gjorde saaledes stundom Udenlandsreiser for at skaffe Kongen Kunstsager og chemiske Arcana tilkjöbs. Werlauff anförer et af Harbachs Breve fra Amsterdam af 2tde Juni 1656, hvoraf man seer, at han paa Kongens Vegne stod i Underhandling med den berömte Chemiker Glauber om Meddelelsen af hans chemiske Kunster; denne begjerede 1000 Du- cater for een, 1000 Rdlr. for en anden, alt med Betingelse, at Harbach ei maatte aabenbare dem for andre end Kongen. — At Harbach her hjemme beskjæftigede sig med Analyser af norske Mineralier, sees blandt andet af Brünnichs Beretning om Kongsbergs Solvbergværk i Norge **), hvor det hedder: „Til at undersÖge nogle Ertser ved Ildpröve, hvormed Caspar Harbach gik Kongen til Haande, havde Frederik den Tredie be- falet sig tilsendt nogle Ertser fra Arendal og 100 Tönder Svovelkies, som den kongelige Galiot, Sölvbladet kaldet, skulde medbringe, desfor- uden havde han ved sit Ophold i Norge begjeret sig tilsendt al den Röd- gylden- og Sölvglands-Erts, som efterliaanden vandtes i Solvværkets Gruber, hvilket Tiende skriveren skulde efter Taxation betale“. Og un- der 12te December 1663 skrev Kammerraad Biillich, Kongens Livlæge og höit betroede Mand, til O verbergin es ter Barth .... „at det forhen i een Grube vundne gediegene Sölvstykke af 5000 Rdlr. Værdie maatte *) Nye Samling til den danske Hist, af Suhm, Side 228. *♦) Side 136.