Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

24 Hvad der saaledes blev paatænkt under Christian den Fjerde, blev for en Deel til Virkelighed under Frederik den Tredie. I Kongens Brev til Rector og Proff. af 3die Juni 1660 *) angaaende Ole Borchs Ud- nævnelse til Professor hedder det saaledes: „at han som Ordinarius Professor Philologiæ fornemlig humaniora og Politico med Ung- men driver og excolerer, dog Extraordinaire om Vaaren og Sommeren umkrviser Studiosos, som have Inclination til Medicinam in Botanicis og om Vinteren in fundamentis Chemiæ*. Ole Borch kom imidlertid fürst hjem fra sin store Udenlandsreise i 1666 og blev da tillige be- skikket til at arheide i det kongelige Laboratorium. Ole Borchs Fortje- nester af Videnskaben i det Hele taget skulle her ikke nærmere omta- les, men kun hans Virksomhed som Chemiker. Af chemiske Skrifter er hans Dissertatio de ortu et progressu Chemiæ (1668) især ble- ven berømt som et Beviis paa sjelden Lærdom, men ogsaa som et Be- viis for Mangel paa tilstrækkelig Kritik. 1674 udkom Herme tis Ægyptiorum et Chemicorum sapientia ab Hermanni Conringii animadversionibus vindicata per Olaum Borricliium. Ligeledes udgav han en Docimastice mettalica, som blev oversat paa Tydsk. Efter lians Död udkom hans Conspectus scrip- dette Lovproject, bliver i Anledning af hvad her anordnes om Medicinerne, erindret, at der först maatte tænkes paa at faae en beqvem medicinsk Have. Dernæst skulde man ogsaa, ligesom ved andre Universiteter var Skik, have Lön til en Gartner og til at anskaffe udenlandske Væxter for. Ei heller kunde man absolvere enten Praxis eller Theorien af Medicinen paa et Aar, neppe i to. Den förste Medicus burde den halve Deel af Ugen ]æse over Planter, Metaller og Mineralier, og den anden halve Deel over medicina practica etc. At Medici skulde have Auditorium og Sprog tilfælles med Empirici, var Medicornm Ære for nær. *) Consistorii Archiv,