Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

33 Han efter Bygningsart (hvad kan ei Kunst paafinde!) såa sær en Ligevægt der inden i lod binde, Saa det af Nokkerne, hvor langt man forte det, ei gik med mindste Pind, men stod alt rank og net“. Dette Huns synes at have været bygget ved det gamle Saltcom- pagni bag Börsen og bragtes derfra hen imod Østerport i Nærheden af Nyboder. Under Christian den Femtes Regjering blev denne Byg- ning forsi indrettet til et Qvæsthuus og senere anvendt til Manufactur- brug, men endnu til vor Tid vedblev dens Benævnelse Guldhuus at er- indre om dens förste kortvarige Bestemmelse Til Sammenligning med ovennævnte Beskrivelse ville vi anföre Beretningen i Danslt Atlas II B. S. 170, hvor det hedder: „Osten for Rosenborg i Rigensgade er Guld-Huset, som nu omstunder svarer bedre til sit Navn, ved at spare en god Deel af Landets Sölv og Guld, end da det Anno 1668 blev bygget og saaledes kaldet efter sin förste Be- stemmelse, hvilken var deri at gjöreGuld ved alchymistiske Operationer*). Den italienske Dr. Burri, som senere havde en underlig Skjæbne, stod vel anskreven hos Kong Frederik den Tredie, hvis Lyst til samme Stu- dium er bekjendt. Slutningen var, som sædvanlig. Man beholdt det dertil opbygte Huus med sine Ovne og store Indretninger; Huset be- holdt ogsaa sit Navn, i hvis Sted etc. etc.“ — Som Medhjælper ved hans chemiske Operationer skal Kongen have forskaffet Borro Bergenseren Johan Olsen, der baade var Adept (?) og practiserende Læge i Bergen, förend Frederik den Tredie kaldte ham *) Denne Forklaring er rimeligviis aldeles urigtig-; thi ved „Guldhuset“ betegnede man endnu i en langt senere Tid den Smeltehytte ved Kongsberg, hvori de gyldiske Ertser skulde tilgodegjöres. See Deichmann Side 96. I. c. 5