Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

34 til Kjöbenhavn. — At det iövrigt ikke har manglet, paa Udgifter til An- skaffelsen af mindre chemiske Apparater, sees af den Efterretning, at Borro skal have formaaet Kongen til at skaffe sig en Guldkolbe, for at tilberede det rette aurum potabile, et paa den Tid höit agtet Lægemid- del, som ogsaa Ole Worm gjorde Brug af*). Hvorvidt Borro kom med sine chemiske Arbeider her, har man ingen Efterretninger om; kun veed man, at han kort efter Frederik den Tredies Död pludselig forlod Danmark og log til Sverrig, I Ovenstaaende har jeg omtrent meddeelt de vigtigste Efterretnin- ger om de norske Bjergværkers Historie, som jeg troer at være af Be- tydning med Hensyn paa den rette Opfattelse af Christian den Fjerdes og Frederik den Tredies Kjærlighed til chemiske Undersøgelser; men hermed ere endnu efter min Mening ikke alle fornødne Kjendsgjerninger tagne i Betragtning, for at bedømme, hvorvidt disse Konger med Rette eller Urette syslede saa meget med Metaludsmeltninger. Folgende ældre Forhold troer jeg bör tages med ved Besvarelsen af ovennævnte Spörgsmaal. Christian den Förstes Dronning, Dorothea, var Datter af Markgrev Johan af Brandenburg, der fik Tilnavnet „Alchemist“ paa Grund af sin Kjærlighed for Alchemien. Dette Tilnavn var rimeligviis en Spot over hans frugteslöse Bestræbelser, der vare saameget mere paafaldende, som hans Naboer, Fyrsterne af Sachsen, der paa den Tid ikke vare Yndere af Alchemien, netop begyndte at vinde store Rigdomme af de i deres Lande efterhaanden udvidede Bjergværkers Drift. Det synes herefter ikke rimeligt, at Markgrevens Svigersøn, Christian den Förste, skulde *) Olai Woirnii Epistolæ pag. 539.