Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark
Forfatter: E.A. Scharling
År: 1857
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 96
UDK: 540(09) Scha TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000047
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
Christian den Tredie var en Ynder af Chemien er omtalt, og i denne
Lyst have hans Börn, navnlig Datteren Anna, som blev gift med Kurfyrst
August af Sachsen, lignet ham. Kurfyrsten og hans Gemalinde skulle
have begunstiget Alcliemien, og der fortælles, at medens Kurfyrsten
havde et Laboratorium i Dresden, som Folket kaldte Guldhuset, havde
hans Gemalinde paa Lystslottet Annaberg et stort Laboratorium, hvilket
Kunkel, Phosphorets Opdager, roser som det störste og meest udmærkede,
der har existeret * **)). Den Omstændighed, at Kurfyrsten ved sin Död
1586 skal have efterladt sig 17 Millioner Rigsdaler i Forbindelse
med, at Historien ikke har opbevaret Klager over Regentens alchemistiske
Bestræbelser, tillader aabenbart en dobbelt Forklaring, nemlig at Kur-
fyrsten enten har været i Besiddelse af den Kunst at kunne Iransmutere Metal-
ler til Guld, eller har benyttet det rige Udbytte af Bjergværkerne til at samle
en stor Rigdom uden at trykke sine Undersaatter ved store Afgifter. Jeg an-
tager det Sidste og finder det naturligt, at de metal!urgiske Arbeider, som
gave et saa rigt Udbytte, i liöi Grad maa have interesseret Fyrsteparrret;
og den Misforstaaelse, som fremgaaer af Kurfyrstens Breve, at han har
troet sig istand til at omdanne Sölv til Guld, istedelfor at han har ud-
smeltet Guld af guldholdigt Sölv, berettiger aldeles ikke til at stille
Fyrsten sammen med almindelige Adepter. Endnu 200 Aar senere begik
berømte Chemikere (Guyton de Mourveau) lignende Feiltagelser. Derimod
var det naturligt, at de ved de sachsiske Ertser vundrie Rigdomme
man tte henlede Svogeren Kong Frederik den Andens Opmærksomhed
paa Danmarks og*Norges mulige Metalrigdom. Det var imidlertid först
under Christian den Fjerde, at Forholdene her viste sig gunstige, og Op-
*) Kunkels Labor, chemic. S. 592.
**) Kopp’s Geschichte d. Ch. 2 Theil S. 175,