Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

Forfatter: E.A. Scharling

År: 1857

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 96

UDK: 540(09) Scha TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000047

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
37 Christian den Tredie var en Ynder af Chemien er omtalt, og i denne Lyst have hans Börn, navnlig Datteren Anna, som blev gift med Kurfyrst August af Sachsen, lignet ham. Kurfyrsten og hans Gemalinde skulle have begunstiget Alcliemien, og der fortælles, at medens Kurfyrsten havde et Laboratorium i Dresden, som Folket kaldte Guldhuset, havde hans Gemalinde paa Lystslottet Annaberg et stort Laboratorium, hvilket Kunkel, Phosphorets Opdager, roser som det störste og meest udmærkede, der har existeret * **)). Den Omstændighed, at Kurfyrsten ved sin Död 1586 skal have efterladt sig 17 Millioner Rigsdaler i Forbindelse med, at Historien ikke har opbevaret Klager over Regentens alchemistiske Bestræbelser, tillader aabenbart en dobbelt Forklaring, nemlig at Kur- fyrsten enten har været i Besiddelse af den Kunst at kunne Iransmutere Metal- ler til Guld, eller har benyttet det rige Udbytte af Bjergværkerne til at samle en stor Rigdom uden at trykke sine Undersaatter ved store Afgifter. Jeg an- tager det Sidste og finder det naturligt, at de metal!urgiske Arbeider, som gave et saa rigt Udbytte, i liöi Grad maa have interesseret Fyrsteparrret; og den Misforstaaelse, som fremgaaer af Kurfyrstens Breve, at han har troet sig istand til at omdanne Sölv til Guld, istedelfor at han har ud- smeltet Guld af guldholdigt Sölv, berettiger aldeles ikke til at stille Fyrsten sammen med almindelige Adepter. Endnu 200 Aar senere begik berømte Chemikere (Guyton de Mourveau) lignende Feiltagelser. Derimod var det naturligt, at de ved de sachsiske Ertser vundrie Rigdomme man tte henlede Svogeren Kong Frederik den Andens Opmærksomhed paa Danmarks og*Norges mulige Metalrigdom. Det var imidlertid först under Christian den Fjerde, at Forholdene her viste sig gunstige, og Op- *) Kunkels Labor, chemic. S. 592. **) Kopp’s Geschichte d. Ch. 2 Theil S. 175,