Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark
Forfatter: E.A. Scharling
År: 1857
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 96
UDK: 540(09) Scha TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000047
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
dageisen af Sölvet i Kongsberg opvakte stort Haab om at opnaae lig-
nende Resultater som i Sachsen.
Det var ogsaa til Sachsen, at Kong Christian sendte de förste
Pröver af Ertsen fra Kongsberg, og i Tillid til de derfra og de fra
Norge erholdte gunstige Efterretninger, var det, at Kongen anord-
nede en almindelig Taksigelse i alle Landets Kirker. Senere tog Kon-
gen selv til Norge, lod i sin Nærværelse, saaledes som oven er anført,
udsmelte Sölv og senere Guld. Ligesom Hertug Albrecht i sin Tid, holdt
Kong Christian Maaltid ved Gruben, og til yderligere Lighed med,
hvad der fortælles om Schneeberg, fandtes nogle Aar efter de förste
Grubers Anlæg den 7de Mai 1630 el Stykke Sölv paa 3 Lachters
Dybde, vægtig 130 Mark, og nogle Maaneder derefter et endnu större
Stykke, nemlig den 31te August samme Aar, af 409 Markers Vægt,
som blev taxeret til 3272 Species-Rigsdalers Værdi, hvoraf Kongen lod
mynte 3000 Species-Rigsdaler, som han skjænkede til den i dette Aar
oprettede Frederiksboi’gs Skole*). At man ogsaa under Frederik den
Tredie, hvis Datter, Anna Sophie, var gift med Kurfyrst Johan Georg den
Tredie, stadigen fandt store Stykker af Sölv i Kongsberg, er omtalt.
Haabet om at finde et andet Schneeberg viser sig tydeligt og var uneg-
telig vel begrundet. Det folger ligefrem heraf, at om Christian den
Fjerde og Frederik den Tredie end aldrig havde deelt deres Samtidiges
Mening om Muligheden af at omdanne de uædle Metaller til ædle, saa
havde de dog rig Anledning til at fole Interesse for den rigtigste Ud-
smeltning af Landets Ertser; og deres Slægtninges store Held i Sach-
sen maatte nödvendigen staae som lysende Exempler for dem. Det
*) Deichmann. I. c. Side 187,