Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

41 af en velbegrundet Interesse for Bjergværkvæsnets Fremme og chemiske Kundskabers Udbredelse i Almindelighed, har hersket Tilhöielighed til at finde et almindeligt Lægemiddel for alle Sygdomme, eller vel endog Lyst til at omdanne de uædle Metaller, saa har man i Reglen lagt et altfor stærkt Eftertryk paa disse sidste, mindre heldige og virkelig lidet betydelige Bestræbelser *), medens man ofte har ladet de velbegrundede og mere storartede Arbejder for Erlsernes Udsmeltning enten være uomtalte eller omtalte paa en urigtig Maade. Man har undertiden i Caspar Harbach og i Borro fremstillet Personligheder, som ved deres Indflydelse skulde have givet Kongerne Christian den Fjerde og Frederik den Tredie Lysten til chemiske Undersøgelser, medens disse Mænd i Virkeligheden af disse Konger bleve benyttede til at forarbeide bestemte Materialier eller lede og undersöge Forhold, som alt för deres Ankomst eller Forbindelse med Kongerne vare tilstede .For endelig at give Exempler paa den aldeles falske Maade, hvorpaa Frederik den Tredies Kjærlighed for Chemien undertiden *) Selv Leibnitz skal have fungeret i 1666 og 1667 som Secretair ved „die Alchemistische Gesellschaft in Nürnberg* (Kopp’s Geschichte d. Ch. 2 Th. Side 190). Endvidere bör erindres, at Alchemisternes Bestræbelser paa den Tid ingenlunde ene gik ud paa at transmutere Metaller eller tillave Arcana: dette sees tydeligt af folgende Sted hos Kun- kel, der vistnok var en af de ivrigste Alchemister paa den Tid. I hans Laboratorium chemicum Side 603 hedder det: „Wer hieraus nicht sehen kan, dass die Tiansmutatio Metallorum eine gewisse und wahrhaftige Kunst ist, wie etliche aus grober Unwissen- heit solche läugnen, und spöttlich davon reden, denen gehören Midas-Ohren etc. Wann dieser Gesell ein wenig nachdencken solle, was Gutes aus dieser Kunst ent- sprossen, er würde sich eines bessern besinnen. Dann obgleich daraus nicht einem jeden grosse Klumpen Gold zufallen , so kommen doch andere nützliche Dinge heraus. Ich frage: Köntest Du auch wohl eine Hinten machen, wann solches nicht aus der Chymie herkäme? Du würdest aus keinen Glase trincken, noch zum Fenster hinaus sehen, oder eine gefärbte Seide noch Tuch tragen können ; Dann obgleich solche Dinge anitzo zu einem Handwerck geworden, so seyn sie doch aus der Chymie ent- sprossen .... Erreichet einer seiner Intention nicht in einem, so kan ihm im andern etwas nützlicher» weiden; ich will von guten Medicamenten geschweige!)“. 6