Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

40 acter, hvor vedkommende Alchemister directe have pralet af at kunne gjöre Sölv og Guld eller have villet sælge deres Kunst til Andre, fin- des, saavidt mig bekjendt, ikke saadanne Vidnesbyrd i Christian den Fjer- des eller Frederik den Tredies Efterladenskaber. Mynterne fra disse Konger vides at være prægede af Ertsernes ædle Metaller, og det Samme kan med god Grund antages at have været Tilfældet med det Guld, Fre- derik den Tredie modtog af Borro, og hvoraf en Stokkeknap, en Daase etc. endnu bevares paa Rosenborg. Den Beretning, at Borro selv havde foræret Ole Borch en Ducat af chemisk Guld, har ikke meget at betyde, da der tilfoies: „Dog talte han (Borro) saa hemmelighedsfuldt og forbe- holdent herom, at der hörte en Oedip til at trænge ind i hans Myste- rier“*). Man veed altsaa ikke, om Borro angav selv at have tilberedt dette Guld, eller om han kun antog, at Andre havde tilberedt det. Mere berettiget kunde den Indvending synes, at det ikke var rime- ligt, at Kong Frederik for nogle enkelte Pröveforsögs Skyld vilde lade hygge et nyt, stort Laboratorium (Guldhuset); men hertil maa svares, at, da det havde viist sig, at Myntmesteren i Kjöbenhavn havde kunnet udsmelte Guld af saadanne Malme, som man i Reglen ikke vilde antage for guldholdige i Norge, var det vistnok rigtigsi, at Udsmeltningen for Fremtiden skete her, om den skulde skee; men dernæst bör det ikke oversees, at man temmelig almindelig havde den Overbeviisning, at der i Kongens Fraværelse omgikkes uærligt med Malmene i Norge. Ei heller er det endnu i vore Dage noget Ukjendt, at Ertser undertiden föres lang Vei, förend de udsmeltes. I England f. E. udsmeltes Kobber af amerikanske Ertser. — Medens det Sande formodentligen har været, at der ved Siden *) Wert 1. c.