Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

45 Den Uvillie, mange Personer fölte over de store Bekostninger, som Indretningen og Vedligeholdelsen af de chemiske Laboratorier havde med- fort under den forrige Konge, i Forening med Christian den Femtes Mangel paa Interesse for videnskabelige Studier foranledigede, at man snart tænkte paa at benytte Laboratorierne eller de til samme anvendte Materialier paa andre Maader. Allerede den 9de November 1670 tillod Christen den Femte „i Vor Hauge at nedbryde den Muur og Fundamentstene, som af Burrhi Værk og1 forehavende Bygning- der endnu findes.“ Senere bestemtes, at Guldhuset skulde bruges til Qvæsthuus. De kongelige Laboratorier tabte snart deres Betydning-, om de end maaskee ved enkelte Lejligheder bleve benyttede af indkaldte Alchemister f. Ex, Grimaldi 1707, Maldini 1723. Ved Universitetet var det först ved Ole Borclis Stiftelse af Colle- gium Medicum, at et lidet Laboratorium blev indrettet ved samme til Brug for to af Alumnerne. Den hermed tilsigtede Hensigt opnaaedes kun meget ufuldkomment, da den förste Bygning allerede faa Aar efter dens Indretning til Collegium afbrændte. Under Frederik den Fjerdes Regjering gjordes heller Intet for Chemiens Fremme. Dog bör man ikke lade ubemærket, at, om man end fra en Side med Bedrøvelse betragter, hvorledes den Videnskab sank i Forglemmelse, som tidligere var agtet og dyrket af vore Fyrster, Stor- mænd *) og Lærde, saa har det maaskee i andre Henseender været gavn- ligt, at der foregik en Standsning i de mindre heldige Retninger, hvori ) Om Niels Jnuls Kjærlighed for Chemien see Jespersens I ligprædiken.