Bidrag til at oplyse de Forhold under hvilke Chemien har været dyrket i Danmark

59 rede store Tanker om Cappels Dygtighed i Chemien og meddeelte Tid til anden i Videnskabernes Selskab og i Crells Journal Efterretninger om Cappels Forsög*), Cappel stiftede 1780 et Legat, stort 13500 Rdlr., hvis aarlige Rente 540 Rdlr. ene skulde anvendes til et Reisestipendium enten for en Studiosus Chirurgiæ og Medicinæ eller Studiosus Pharmaciæ. Den 9de § af den her henliörende Fundation lyder saaledes: „Da Testator udtrykke- lig har foreskrevet: at de reisende Studiosi skal excolere det chemiske Studium paa deres Reiser, paalægges det altsaa enhver, som nyder dette Reisestipendium, enten han er Sludiosus Chirurgiæ og Medicinæ eller Studiosus Pharmaciæ, paa sin Reise at lægge sig efter Chemien, og at godtgjöre sligt ved at indsende Testimonia fra de bekjendte Chemicis, hvis Forelæsninger han har hört; hvilke Testimonia skal bilægges den § 16 ommeldte Protocol." Dette betydelige Legat har været en stor Hjælp til at befordre Udbredelsen af chemiske Kundskaber her i Landet. Ved dets Hjælp var det, at Hans Christian Örsted nærmest blev sat istand til at foretage sin förste Udenlandsreise, der havde en saa afgjörende Indflydelse paa hans hele videnskabelige Virksomhed senere. Hvad Cappels egne videnskabelige Fortjenester angaaer, da vakte det stor Opmærksomhed, at han 1783 fandt, at chemisk reent Sölv blev guldholdigt ved at behandles med Arsenik. Denne formeentlige Dannelse af Guld blev endog 1786 bekræftet af den berömte franske Chemiker Guyton de Morr eau. Men den af Datidens Alchemister herover istemte *) Dette gav senere Anledning til en ret interessant Polemik mellem Kratzenstein og iVieg- leb. See PFieglebs Geschichte der Chemie. 2 Theil. Nachtrag. 8*