Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling

OM KOBBERSTIK VED AXEL B. HALLIN Af de mangfoldiggørende Kunster er Kobberstikkunsten som den, der af sine Udøvere fordrer den højeste kunstneriske Uddannelse, den ædleste; da den imidlertid ogsaa er den dyreste, og en i Kobber stukken Plade ikke som Træsnittet kan trykkes i Bogtryk- pressen, har Kobberstikket ikke fundet nogen særlig rig Anvendelse til Illustrering af Bøger. Da det imidlertid er blevet anvendt til enkelte, hovedsagelig videnskabelige Værker (af danske kan nævnes »Flora danica«) ligesom i ældre Tid Titelblade hyppigt vare kobberstukne, og da sikkert nu Bestræbelserne for at udstyre Pragtværker saa fuldendt kunstnerisk som muligt vil skaffe Kunsten en rigere Anvendelse i Bogudstyrets Tjeneste, vil en kort Redegørelse for dens forskellige Hovedarters Teknik maaske være paa sin Plads. A. LINIESTIK (GRAVURE AU BURIN) Efter at Tegningen er kalkeret over paa den godt rensede og polerede Plade og Konturerne ere anlagte ved Ætsning, udfører Kunst- neren Billedet ved med Gravstiklen (et skraat afslebet, firkantet Staal, der føres fremefter) at gravere Linierne i Pladen. Schatteringerne fremkomme dels ved Benyttelsen af finere eller bredere Gravstikler, dels ved at lade Linierne ligge mere eller mindre tæt; i de mørkeste Partier krydses Linierne, ligesom man i de ved Krydsningerne frem- komne Mellemrum anbringer et lille Punkt. B. RADERING (EAU-FORTE) Pladen dækkes af en saakaldet Ætsgrund (en Masse, der modstaar Indvirkningen af en Syre), hvorpaa Tegningen overføres eller udkastes. Med Radernaalen tegner man i Ætsgrunden, saaledes at Pladen blottes i alle Tegningens Linier, idet man ved at bruge tykkere eller tyndere Njtale giver dem den nødvendige Bredde. Naar Tegningen er helt udarbejdet, paabegyndes Ætsningen; Pladen omgives først med en Voksrand, saaledes at den danner som en Skaal, der kan