Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling

I 12 OM KOBBERSTIK Midten af det femtende Aarhundrede. Radermaneren er opfunden af Diirer i Begyndelsen af det sekstende Aarhundrede, Aquatintastikket af Le Prince omkring 1768. Sortkunstmanerens Opfinder er en hessisk Oberst von Siegen, men da denne Kunstart særlig er bleven dyrket i England, hvor den har fundet sine dygtigste Udøvere, er den ofte ble ven kaldet »Engelsk Kunst«. Ingen af disse Arter anvendes dog nu ene; for Liniestikkets Vedkommende anlægges i ethvert Tilfælde Konturerne med Æts- ning, og blottede Legemsdele, Folder i Klædebon o. 1., hvor Skyg- gerne skulle falde blødt, udføres hyppigt ved Hjælp af den saa- kaldte Punktermaner. Af alle Arterne er Raderingen vel den, der for Bogudstyrets Ved- kommende i Fremtiden vil komme til at spille den vigtigste Rolle. Principet for al moderne grafisk Kunst, der bringes til Anvendelse ved Illustrering af Bøger, er jo netop dette, at bringe den skabende Kunstner i saa direkte Rapport med Publikum som muligt, og ved ingen anden af de mangfoldiggørende Kunster opnaas dette lettere end ved Radering, thi medens saavel Kobberstikkets andre Manerer som Træsnit og Litografi*) forudsætte en gennem flere Aars ihærdigt Arbejde erhvervet speciel Uddannelse, vil enhver dygtig Tegner for- holdsvis let kunne tilegne sig den nødvendige Øvelse i at føre Rader- naalen, og saaledes, uden nogen særlig uddannet Teknikers Mellem- komst, tilvejebringe den nødvendige Trykplade. I Raderingen anvendes ofte Naalen direkte paa Pladen, hyppigst sammen med Ætsning, af og til ene, dette kaldes at arbejde med »Kold Naal«, og benyttes saa godt som altid til en Eftergaaen eller Retuchering af Pladen. *) Det bør dog her bemærkes, at der for Litografiens Vedkommende gør sig en Tilbøjelighed gældende efter at frigøre sig for de Baand, Maneren har paalagt dens Udøvere, saaledes at Kunstneren nu selv tegner direkte paa Stenen, i Stedet for som hidtil at benytte en Litografs Hjælp til ad denne Vej at mang- foldiggøre sine Arbejder. Af danske Kunstnere findes saaledes fra 1893 et Par Blade, udkastede og tegnede direkte paa Sten. Foreløbig bør dette vel nærmest opfattes som Forsøg, men muligvis vil man med Tiden komme til at tale om Malerlito- grafier som hidtil om Malerraderinger, idet de Kunstnere, der lettere føre Blyant eller Kul end Pen, rimeligvis ville foretrække at- arbejde paa den kornede Sten fremfor paa Kobberpladen.