Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling

124 TRYKPAPIR paa, at Bøgerne gennemgaaende ville faa en god Behandling, saa at man ikke behøver at være saa nøjeregnende med Styrken. Tilværker derimod, hvor man foruden til en smagfuld Udstyrelse ogsaa maa stille Fordringer til Styrken, turde man rettest vælge Nr. i Tryk saa- ledes som det leveres saavel af udenlandske som af indenlandske Fabrikker. Skal der endelig gøres noget ekstra i Retning af flot Ud- styrelse, saa vælger man surrogatfrit Trykpapir. Af saadant leveres fra Lessebo Bolag i Sverrig mange udmærket smukke Fabrikater, men ogsaa fra »De forenede Papirfabrikker« er der udgaaet smukke Fabrikater som f. Eks. Papiret til Det forenede Dampskibsselskabs Festskrift, For- eningen for Boghaandværks Aarskrift o. fl. a. En almindelig kendt og yndet Vare i surrogatfrit Trykpapir er ogsaa ■»Normal Trykpapir«, som bruges af Statsforvaltningen til dens mange Trykarbejder, men ogsaa i stor Maalestok finder private Forbrugere. Endnu skal kortelig nævnes to ganske vist sjældnere forekommende Trykpapirsorter nem- lig Kobber trykpapir og Kromotrykpapir. Af begge Sorter fordres først og fremmest den størst mulige Modtagelighed for Paatrykning, paa samme Tid som Fordringerne til Renhed og Finhed i Tonen ere drevne til det yderste. Af Kromotrykpapir forlanger man tillige, at det under Trykningen absolut ikke maa strække sig eller paa anden Maade forandre Format. Samtidig med at disse Fordringer fyldestgøres, mister Papiret ganske vist i en væsentlig Grad sin Styrke og navnlig lader det sig absolut ikke false uden at brække, saa det daarlig lader sig indbinde uden særlige Foranstaltninger. PAPIRETS FARVE Absolut hvidt, o: farveløst, er Papir aldrig, thi selve Raastofferne i deres fineste og reneste Form have et svagt grønliggult Skær. For at ophæve dette Skær kan man farve Massen med en passende Mængde af den komplimentære Farve, rødviolet, og man opnaar derved, at Papiret gør et hvidt Indtryk. I Virkeligheden har det en det absolut hvide meget nærliggende graa Nuance. Jo stær- kere farvet det oprindelige Raastof er, desto mere Farve maa der til for at ophæve Skæret, og desmere fjærner den graa Nuance sig fra det absolut hvide. Herved fremkommer det, man kalder Tonen