Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling
Forfatter: Thorvald Petersen, Jørgen Dreyer, J.G.J. Aagaard, Axel B. Hallin, Hilmar Crone, N. Halkjær, F. Hendriksen, P. Christensen
År: 1894
Forlag: Boghandler-Medhjælper Foreningen i København
Sted: København
Sider: 147
UDK: 164
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KORREKTUR
21
RETTET KORREKTUR-AFTRYK
Bogornamentiken saa allerede Lyset i de første Trykværker.
Da Bogtrykkerkunsten blev opfunden i Gotikens Glansperiode,
i hvilken et rigt Farvespil, især i Glasmalerierne og Glasmosaiken,
spillede en Rolle som hverken før eller senere, blev Initialer,
Randforsiringer og Slutningsvignetter for det meste kun skaaret
i Kontur og Farveeffektens Fuldendelse overlodes til Malernes
fri Forgodtbefindende, forat de kunde imødekomme Bogkjøber-
nes større eller mindre Forkærlighed for Farvepragt og denne
Karakter beholdt Trykværkernes Ornamenter hele det femtende
Aarhundrede ud. Den første, der skar Ornamenterne i Metal, var
Venetianeren Gregorius de Russiconibus, som i 506 prydede
en Udgave af Fabii Qiiintiliani oratorium institutionem med en
Liste i fire Længder, hvilken ogsaa siden benyttedes til andre
Trykværker. Octaviano dei Petrucci, Opfinderen af de be-
vægelige Nodetyper, gjorde Bogornamenterne endnu mere brug-
bare ved en Randindfatning i fem forskellige Længder. Italienerne
var overhovedet Banebrydere for vor nuværende Ornamentik;
deres kunstneriske Ideer benyttedes endog af den berømte tyske
Maler Albrecht Dtirer, om end denne ellers selv havde en ud-
præget Opfattelse af, hvad der passede for det germanske Folke-
færds Ejendommelighed.
I Typografiens første to hundrede Aar var Bogtrykkeren altid
selv Skriftstøber. Hvad han behøvede til sin Virksomhed af
Skrifter og Forsiringer, skar og støbte han selv ved Hjælp af
Træskæreren eller Guld- og Selvarbejderen. Navnlig de sidste
spillede allerede paa Gutenbergs og Schøffers Tid en betydelig
Rolle, da det utvivlsomt kan siaas fast, at Forfærdigelsen af
»Punzerne«, et meget vigtigt Redskab ved Udarbejdelsen af Skrift-
stemplerne, var overdraget disses kunstøvede Hænder. Den
tidligste typografiske Ornamentik havde naturligvis et meget
uensartet Præg ved den omhyggelige Hemmeligholdelse af Frem-
stillingsmaaden, af hvilken Grund en Afgivelse af Materialet ikke
var tænkelig. Først da Bogtrykkerhaandværket efter Byen Mainz’
Indtagelse udbredte sig overalt, fremtraadte Bogtrykkerne som
gensidige Leverandører af Skrift- og Ornamentformer.