Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling

Forfatter: Thorvald Petersen, Jørgen Dreyer, J.G.J. Aagaard, Axel B. Hallin, Hilmar Crone, N. Halkjær, F. Hendriksen, P. Christensen

År: 1894

Forlag: Boghandler-Medhjælper Foreningen i København

Sted: København

Sider: 147

UDK: 164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
KORREKTUR 21 RETTET KORREKTUR-AFTRYK Bogornamentiken saa allerede Lyset i de første Trykværker. Da Bogtrykkerkunsten blev opfunden i Gotikens Glansperiode, i hvilken et rigt Farvespil, især i Glasmalerierne og Glasmosaiken, spillede en Rolle som hverken før eller senere, blev Initialer, Randforsiringer og Slutningsvignetter for det meste kun skaaret i Kontur og Farveeffektens Fuldendelse overlodes til Malernes fri Forgodtbefindende, forat de kunde imødekomme Bogkjøber- nes større eller mindre Forkærlighed for Farvepragt og denne Karakter beholdt Trykværkernes Ornamenter hele det femtende Aarhundrede ud. Den første, der skar Ornamenterne i Metal, var Venetianeren Gregorius de Russiconibus, som i 506 prydede en Udgave af Fabii Qiiintiliani oratorium institutionem med en Liste i fire Længder, hvilken ogsaa siden benyttedes til andre Trykværker. Octaviano dei Petrucci, Opfinderen af de be- vægelige Nodetyper, gjorde Bogornamenterne endnu mere brug- bare ved en Randindfatning i fem forskellige Længder. Italienerne var overhovedet Banebrydere for vor nuværende Ornamentik; deres kunstneriske Ideer benyttedes endog af den berømte tyske Maler Albrecht Dtirer, om end denne ellers selv havde en ud- præget Opfattelse af, hvad der passede for det germanske Folke- færds Ejendommelighed. I Typografiens første to hundrede Aar var Bogtrykkeren altid selv Skriftstøber. Hvad han behøvede til sin Virksomhed af Skrifter og Forsiringer, skar og støbte han selv ved Hjælp af Træskæreren eller Guld- og Selvarbejderen. Navnlig de sidste spillede allerede paa Gutenbergs og Schøffers Tid en betydelig Rolle, da det utvivlsomt kan siaas fast, at Forfærdigelsen af »Punzerne«, et meget vigtigt Redskab ved Udarbejdelsen af Skrift- stemplerne, var overdraget disses kunstøvede Hænder. Den tidligste typografiske Ornamentik havde naturligvis et meget uensartet Præg ved den omhyggelige Hemmeligholdelse af Frem- stillingsmaaden, af hvilken Grund en Afgivelse af Materialet ikke var tænkelig. Først da Bogtrykkerhaandværket efter Byen Mainz’ Indtagelse udbredte sig overalt, fremtraadte Bogtrykkerne som gensidige Leverandører af Skrift- og Ornamentformer.