Bogen
En Populær Veiledning Ved Bøgers Fremstilling
Forfatter: Thorvald Petersen, Jørgen Dreyer, J.G.J. Aagaard, Axel B. Hallin, Hilmar Crone, N. Halkjær, F. Hendriksen, P. Christensen
År: 1894
Forlag: Boghandler-Medhjælper Foreningen i København
Sted: København
Sider: 147
UDK: 164
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
OM ILLUSTRATION FOR BOGTRYK
FOTOGRAFISKE GENGIVELSER AF TEGNINGER PAA TONEDE
SKRABPAPIRER
Bestræbelserne for at vinde Plads ved Siden af det endnu
dominerende Træsnit bragte Folk, der dyrkede Ætsningen, til at
fremstille et Tegnepapir, der paa en Kridtgrund var paatrykt et sort
Streglag eller et fint og jævnt Mønster af sorte Prikker. Paa disse
Papirer lader der sig udføre ganske virkningsfulde Tegninger, men
der kræves øvede og behændige Hænder hos den paagældende
Kunstner for paa mangfoldig Maade at gennemarbejde Papiret, dels
med Kridt, Pen og Tusch og dels ved fuldstændig Bortskrabning
af de paatrykte Linier, hvor det højeste Lys findes, og delvis Bort-
skrabning for at opnaa de lysere Mellemtoner. I Wien og især i
Paris er der Virtuoser i den Art Tegning. Hvor fortrinligt disse
Papirer kunne anvendes, kan f. Eks. ses af mange ad den Vej teg-
nede og ætsede Billeder i Vitus Paris. Har man ikke saadanne
Tegnere, gør man klogest i at lade være med at bruge dette Ma-
teriale. Er Papirets mekaniske og døde Tone ikke dræbt ved en
overlegen Behandling af Tegneren, bliver den Slags Afbildninger let
kedelige, og den Tanke ved Hjælp af disse Papirer at efterligne
Træsnittets tonede Streg, der vel oprindelig har fremkaldt dem, maa
siges at være forfejlet.
Materialet bruges for Tiden kun lidt lier i Landet. At det
imidlertid ogsaa kan egne sig til en hurtig og let gjort Illustration,
kan ses af den her aftrykte aandfulde Tegning, som P. S. Krøyer
med yderst faa Midler har gjort efter den berømte gule Dame paa
den franske Udstilling i 1888.
GENGIVELSE AF PENNETEGNINGER
I Almindelighed antages det, at al Slags Tegning udført i Pen
egner sig fortrinsvis godt for Ætsning, og som Regel er det ogsaa
rigtigt. Der gives dog Pennetegninger, der volde store Vanskelig-
heder. Er Tegningen gjort med en fast, sikker og sort Streg og
paa nogenlunde glat Papir, hører det til Ætsningsarbejdets letteste
Opgaver. Er den derimod udført paa en ru Papirflade med af-
vekslende sorte og graatfarvede Linier, der, naar man nøjere under-