Elektriske Maalemetoder

8 V er forbundet i Serie med Rheostaten R og Normalmod- standen r„. Dennes Ender ere gennem et følsomt Galvano- meter G forbundne med det Apparat, hvis Spænding X skal maales. Før den egentlige Maaling begynder, erstattes V med en Modstand lig Voltametrets. Strømmen sluttes, og Rheostaten forandres, indtil Galvanometret ikke viser noget Udslag. Da er X = J . rn, idet J er Strømstyrken i rn. Nu indskydes Voltametret atter, og Tiden noteres. Under Maalingen maa Galvanometret holdes strømløst ved Hjælp af Rheostaten. Naar Strømmen afbrydes efter t Se- kunders Forløb, vil Spændingen X være bestemt ved X = r„-----P—- o.ooi 118 t hvor p er Vægten af det udskilte Sølv. Normalmodstanden rn maa vælges saaledes, at Voltametret kommer til at arbejde med en passende Strømstyrke (sædvanlig o. i — i Amp.). Kobbervoltametret anvendes fortrinsvis til Maaling af stærkere Strømme. Kathoden bestaar som Regel af Pla- tin, Anoden af rent Kobber. Elektrolyten er en 20 pCt.s Opløsning af Kobbersulfat i destilleret Vand. Strømtæt- heden bør ikke overskride 0.04 Amp. pr. cm2 Kathode- areal. 1 Ampere udskiller i 1 Sekund 0.0003294 Gr. Kob- ber. Forøvrigt behandles Kobbervoltametret i Hovedtrækkene som Sølvvoltametret. I Vandvoltametret bestemmes Strømmen ved Rum- fanget af den udviklede Knaldgas. 1 Ampere udvikler i i Sekund 0.1740 cm3 ved o° og 760 mm Barometerstand. Da Maalingen skal korrigeres forTemperatur, Barometerstand, Damptryk m. m. og derfor bliver temmelig kompliceret, an- vendes Vandvoltametret kun sjældent til nøjagtige Maalinger.