Elektriske Maalemetoder

Forfatter: Arnold Christensen

År: 1903

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 93

UDK: TB. Gl. 621.317 Chr

En kortfattet Fremstilling af de vigtigeste elektriske Maalemetoder og Præcisionsinstrumenter for ensrettet Strøm.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
i6 og Kræfternes Angrebspunkt. Den maa med andre Ord falde sammen med Naalens Akse N^. Kræfterne, der virke paa Naalen, ere to forskellige: Jordmagnetismen og Strømmens magnetiske Felt. Disse Kræfters Retninger ere kendte, nemlig henholdsvis x og y. Vi ere nu i Stand til at opløse Resultanten i to Kræfter Iq og k2, hvoraf kx re- præsenterer Jordmagnetismens, k2 Strømmens Komposant. Man har da tg«, hvoraf k2-= k1= tg«. Jordmagnetis- mens Komposant k er konstant for alle Vinkler, og da det af Strømmen frembragte Felt antages at være homogent, er k2 proportional med Strømstyrken J: Altsaa: \ J = c . tg« (5) x. hvor c er en Konstant. Dette Forhold har ført til Konstruktionen af et tidligere meget anvendt Maaleinstru- F1g- 7- ment: Tangensbussolen, der bestaar af en eller flere cirkelformede Vindinger Kobbertraad, i hvis Midte er ophængt en kort Magnetnaal enten i en Kobber- traad eller drejelig om en fin Staalspids. Naalen skal være meget kort i Forhold til Ringens Diameter og er derfor som Regel forsynet med en lang, tynd Viser af Glas eller Aluminium, der peger paa en inddelt Skala. Da Strøm- styrken vokser proportionalt med Tangens til Udslagsvinklen, inddeler man undertiden, for at undgaa Regning, Skalaen som vist i Fig 7. Teoretisk set skulde man med Tangensbussolen kunne maale alle Strømstyrker, idet Tangens vokser fra o til co, naar Vinklen vokser fra o til IL. Imidlertid opnaar man kun nøjagtige Resultater, naar Vinklen ligger mellem 200 og 70°, thi ligger den udenfor disse Grænser, vil en ubetydelig Aflæsningsfejl svare til en forholdsvis stor Fejl