Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

20 THOMAS ALVA EDISON sat saaledes i Forbindelse med et Ur og Telegrafapparatet, at dette automatisk afsendte Signalet paa rette Tid. Lige saa prisværdigt dette kunde være fra et mekanisk Standpunkt betragtet, lige saa forkastelig var dette Udslag af Opfindsomheden fra et moralsk og embedsmæssigt. Det gik da ogsaa snart galt, idet man opdagede, at Stationen ikke svarede, skønt Kontrolsignalerne stadig indløb. Sagen blev saa under- søgt, og Edisons utilladelige Kunstgreb opdaget. Han slap dog denne Gang med en alvorlig Advarsel. Men snart efter begik han en ny Letsindighed, der vel var mere undskyldelig, men fik alvorligere Følger for ham. Han fik Telegram om, at et Gods- tog skulde stoppes ved Stratford, og uden, først at overbevise sig om, at alt var rede, svarede han, at det skulde ske. Signalpasseren var imid- lertid ikke ved Haanden, og inden Edison kunde finde ham og faa Sig- nalet sat op, ser han til sin Forfærdelse Toget fare forbi Stationen. Han løb til sit Telegrafapparat og fortalte, at han ikke kunde stoppe Toget, men fik blot det ildevarslende Svar »Hell!« (Helvede). Et mod- gaaende Tog var i Tillid til Edisons Svar sendt ud paa Linjen, og der var ingen Mulighed for at stoppe noget af Togene. Heldigvis opdagede Lokomotivf ørerne Faren i rette Tid til at bremse Togene, inden de naaede hinanden; men Edison blev tilsagt til at møde for Jærnbane- direktøren. Han havde imidlertid meget ringe Lyst til at vise sig og foretrak at løbe fra det hele. Først da han igen var naaet til lort Huron paa den anden Side Grænsen, følte han sig i Sikkerhed. Utvivlsomt har denne Hændelse givet ham en gavnlig Lære. Han var knap 17 Aar gammel, og Drengen stak ham endnu i Ær- met; men lavede han end gale Streger, der kunde nedkalde de Voksnes Vrede over ham, saa kunde han ogsaa aftvinge dem Respekt. Da Tele- grafkablet mellem Port Huron og Sarnia i Vinteren 1863—64 blev be- skadiget af Isen, og Floden mellem Byerne samtidig var saaledes be- lagt, at man hverken kunde sejle eller gaa over den, oprettede den unge Fyr en akustisk Telegraf forbindelse mellem de to Byer. Han lod et Lokomotiv i Port Huron kalde paa Sarnia ved telegrafiske Morsetegn dannede af lange og korte Fløjtestød svarende til Streger og Prikker i et Telegram. En Telegrafist i Sarnia forstod straks Meningen, og snart efter svarede et Lokomotiv derovre fra. Derefter kunde der vccllige holdes en regelmæssig »traadløs« Telegrafering i den Tid, anden For- bindelse var afskaaret. Ret længe blev Edison ikke i Port Huron. Han drog i de følgende Aar om fra Sted til Sted ligesom saa mange andre Telegrafister i hine