Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HENRY MAUDSLEY
llnglænderen Henry Maudsley betegnes i Almindelighed som Lede-
skruedrejebænkens Opfinder, og selv om der maa tages visse Forbe-
hold overfor denne Betegnelse, har hans Virksomhed i hvert Fald
haft saa stor Betydning for Udviklingen af den vigtigste af alle
Værktøjsmaskiner, Drejebænken, at han herved og ved, hvad han
ellers har udrettet, har gjort sig fortjent til at nævnes blandt Bane-
bryderne for den nye Tids Teknik. Om den Forbedring af Drejebænken
for hvilken han har Hovedæren, siger Nasmyth, Damphammerens
Opfinder, at den i Betydning kan sammenlignes med Watts Forbedring
af Dampmaskinen; »thi uden den derfra udspringende store Forøgelse
af vor Evne til nøjagtig Udførelse af Mekanismer, vilde det have været
umuligt i Praksis at udforme de store Mestres Idéer, som i de sidste
halvhundrede Aar har aabnet ny Veje for Menneskeslægten«.
Maudsleys Historie er ikke et spændende Æventyr, rigt paa mær-
kelige Begivenheder, men kun en ganske simpel Beretning om en Smede-
svend, der ved egen Dygtighed naaede frem til en førende Stilling i
Teknikkens Verden; men den kan. dog nok være værd at høre.
Henry Maudsley var saa at sige vokset op mellem Værktøj af alle
Slags. Han var født 1771 i Woolwich, hvor hans Fader var ansat paa
Arsenalet, og allerede som Dreng fik han selv Beskæftigelse lier. Han
var en Tid i Lære paa et af Arsenalets Tømmerværksteder; men det
behagede ham ikke at staa her og arbejde med Sav og Høvl i et saa
foragteligt Stof som Træ, medens han hørte Smedenes Hammerslag i
Smedjen ved Siden af. Saa snart han kunde se sit Snit, stjal han sig
bort fra sit eget Værksted og smuttede ind i Smedjen for at se paa
Arbejdet her eller mulig faa Lov selv at svinge Hammeren eller føre
Filen. Hverken ved onde Ord eller Prygl kunde Formanden i Tømmer-
værkstedet faa Bugt med denne Uvane. Tilsidst fandt Faderen, at
det var bedst at lade Drengen følge sin Lyst og blive Smed.
I Smedjen gjorde han hurtige Fremskridt og kastede sig med Iver
over vanskelige Opgaver. Bl. a. opnaaede han en stor Færdighed i
Opfindernes Liv. I. 7