Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
HENRY MAUDSLEY llnglænderen Henry Maudsley betegnes i Almindelighed som Lede- skruedrejebænkens Opfinder, og selv om der maa tages visse Forbe- hold overfor denne Betegnelse, har hans Virksomhed i hvert Fald haft saa stor Betydning for Udviklingen af den vigtigste af alle Værktøjsmaskiner, Drejebænken, at han herved og ved, hvad han ellers har udrettet, har gjort sig fortjent til at nævnes blandt Bane- bryderne for den nye Tids Teknik. Om den Forbedring af Drejebænken for hvilken han har Hovedæren, siger Nasmyth, Damphammerens Opfinder, at den i Betydning kan sammenlignes med Watts Forbedring af Dampmaskinen; »thi uden den derfra udspringende store Forøgelse af vor Evne til nøjagtig Udførelse af Mekanismer, vilde det have været umuligt i Praksis at udforme de store Mestres Idéer, som i de sidste halvhundrede Aar har aabnet ny Veje for Menneskeslægten«. Maudsleys Historie er ikke et spændende Æventyr, rigt paa mær- kelige Begivenheder, men kun en ganske simpel Beretning om en Smede- svend, der ved egen Dygtighed naaede frem til en førende Stilling i Teknikkens Verden; men den kan. dog nok være værd at høre. Henry Maudsley var saa at sige vokset op mellem Værktøj af alle Slags. Han var født 1771 i Woolwich, hvor hans Fader var ansat paa Arsenalet, og allerede som Dreng fik han selv Beskæftigelse lier. Han var en Tid i Lære paa et af Arsenalets Tømmerværksteder; men det behagede ham ikke at staa her og arbejde med Sav og Høvl i et saa foragteligt Stof som Træ, medens han hørte Smedenes Hammerslag i Smedjen ved Siden af. Saa snart han kunde se sit Snit, stjal han sig bort fra sit eget Værksted og smuttede ind i Smedjen for at se paa Arbejdet her eller mulig faa Lov selv at svinge Hammeren eller føre Filen. Hverken ved onde Ord eller Prygl kunde Formanden i Tømmer- værkstedet faa Bugt med denne Uvane. Tilsidst fandt Faderen, at det var bedst at lade Drengen følge sin Lyst og blive Smed. I Smedjen gjorde han hurtige Fremskridt og kastede sig med Iver over vanskelige Opgaver. Bl. a. opnaaede han en stor Færdighed i Opfindernes Liv. I. 7