Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 Jö HENRY MAUDSLEY at smede Trefødder i et Stykke uden Svejsninger; naar han tog fat paa dette Arbejde kunde det ske, at der omkring ham samlede sig en Kreds af ældre erfarne Arbejdere, som med beundrende Kender- blik saa, hvorledes den unge Fyr med behændige Hammerslag formede det glødende Jærn. Kun tre Aar havde Maudsley været i Smedelære, da Rygtet om hans sjældne Dygtighed naaede ind til London og gav Anledning til, at han blev kaldt til et Sted, hvor han fik ypperlig Lejlighed til at ud- vikle og bruge sine store Evner, nemlig Bramahs Værksted. Joseph Bramah (1748—1814) var indvandret fra Landet til London, hvor lian først, arbejdede som Snedker, men senere oprettede et mekanisk Værksted for selv at kunne udføre Rør, Haner o. a. til et forbedret Vandkloset, han havde opfundet. Kort efter opfandt han sin berømte Laas. Der var stor Trang til en forholdsvis simpel Laas, der ydede god Sikkerhed, og i saa Henseende var Bramahs Laas for- træffelig; skønt Opfinderen udlovede 3600 Kr. til den, der kunde dirke den op, blev denne Opgave først i 1851 løst af en Amerikaner Hobbs efter 16 Dages Arbejde med forskellige snildt udtænkte Instrumenter. Men for at Laasen skulde være brugbar, var det nødvendigt, at dens enkelte Dele var udført med overmaade stor Nøjagtighed, og det Ar- bejde som udførtes af almindelige mekaniske Arbejdere med Datidens Værktøj, strakte ikke til. Bramah mødte derfor de største Vanskeligheder, da han vilde frem- stille Laasen til saa billig Pris, at den kunde blive en gængs Handels- vare. Da han en Dag stod i et Smedeværksted og drøftede Sagen med en Mekaniker, gjorde en af Smedesvendene ham opmærksom paa, at der i Woolwichs Arsenals Smedje arbejdede en vis Henry Maudsley,5 der var saa snild til saadanne Ting, at »ingen kunde stikke ham«, og han foreslog Bramah at tale med ham om sin Laas. Bramah, der alle- rede begyndte at frygte for, at Laasen blot skulde blive en mekanisk Kuriositet, greb med Iver enhver Anvisning, der aabnede en ny Mu- lighed. Han sendte da Bud til Maudsley med Anmodning om, at han vilde komme til ham i London. Da der nogen Tid efter traadte en 18- aang Knøs ind i Bramahs Værksted og meldte sig som Smeden fra AÄ oolwich, generede Bramah sig næsten for at fremlægge sine Vanske- ligheder for saa ung en Fyr og bede ham om Raad; men Maudsleys beskedne og forstandige Svar og Forslag viste Bramah, at der sad »et gammelt Hoved paa de unge Skuldre«, og han tilbød straks den unge Mand en Plads i sit Værksted. Maudsley tog glad mod Tilbuddet, og indfandt sig kort efter i Værk- stedet for at overtage Pladsen. Men nu var det Værkstedsformandens