Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
HENRY MAUDSLEY
indgive sine Arbejdere og Mekanikere i det hele taget et praktisk Syn
paa og finere Forstaaelse af mekaniske Forhold, vil for enhver Elsker
af mekanisk Fuldkommenhed for stedse knytte hans Navn til de højeste
Idealer.«
Gennem hele sit Liv bevarede han Lysten til selv at føre Hammer
og Fil, og det var en af hans største Glæder med egen Haand at ud-
føre et fint Stykke Arbejde. Den. forbløffende Dygtighed, han herved
udviste, bidrog meget til at skaffe ham Arbejdernes Agtelse; de vidste,
at han talte og dømte som den, der forstod Tingene. Søndag Morgen
plejede han at vandre rundt i det tomme Værksted og efterse hvers
Arbejdsplads; med et Stykke Kridt skrev han da fyndige, rosende eller
dadlende Bemærkninger paa de Pladser, hvor han fandt Anledning der-
til, og disse Kridtindskrifter spillede en stor Rolle for Folkene, der vidste,
at de traf det rette. Medens han gærne støttede beskedne og dygtige
Opfindere, nærede han en stor Uvilje for alle Hemmelighedskræmmere og
Projektmagere. »Kun én eller to Gange i et Aarhundrede,« sagde han,
»fremtræder der en stor Opfinder, og dog kommer her en hel Bunke
af Folk, som udtager saa mange Patenter, at de kunde fylde et Vogn-
mandslæs, og hvoraf mange ikke indeholder en eneste original Tanke,
men i deres Beskrivelser indeslutter alle mulige Modifikationer af vel
kendte Processer.« Selv udtog han faa Patenter; han mente, at hans
Værktøjs og hans Arbejdes Overlegenhed gav den bedste Beskyttelse;
men det skal rigtignok være sket, at andre indhentede det forsømte
ved at tage Patent paa hans Opfindelser og true ham med. Sagsanlæg.
Han holdt meget af Musik, og medens han sad og arbejdede lod
han gærne en kraftig Spilledaase spille for sig, naar han ikke talte med
en eller anden Ven, hvad der ikke forstyrrede ham i Arbejdet. Blandt
dem, der besøgte ham i Værkstedet, var der mange fremragende
Mænd, bl. a. Generalinspektøren for Flaadens Værksteder, Sir Samuel
Bentham, Opfinderen af forskellige Træbearbejdningsmaskiner, som ud-
førtes hos Maudsley, og M. I. Brunel, for hvem han i sine sidste Aar
udførte det berømte Skjold til Tunnelen under Themsen.
Han døde Aar 1831, kun 60 Aar gammel, og blev begravet paa
Woolwich Kirkegaard.