Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BENJAMIN FRANKLIN
Da Bogtrykkeren, Dr. Benjamin Franklin, de nordamerikanske
Koloniers Afsending ved Frankrigs Hof, mødte i det franske Akademi,
hilste den berømte Matematiker d’Alembert ham med det latinske
Vers:
»Eripuit coelo fulmen, sceptrumque tyrannis!«*)
— en Hyldest, ægte gallisk i sin klare og skønne Form. Den retter
i sine knappe Ord Lyset mod de to Sider af Franklins Virksomhed,
der skaffede ham det verdensberømte Navn: Opfindelsen af Lynaf-
lederen, og hans største politiske Gerning: Deltagelsen i de forenede
Staters Løsrivelse fra England. — Men den kan, selvsagt, intet fortælle
om, hvilken ejendommelig, rigt udstyret og sjælden harmonisk ud-
viklet Personlighed Franklin var. Der er gjort større videnskabelige
Opfindelser end Lynaflederen, og udført mere glimrende politiske Be-
drifter end Fristaternes Grundlæggelse, og dog overstraalede for en
Tid Franklins Navn alle andres.
Han var en self-made Mand i Ordets videste Betydning. Ingen,
lærd Skole, intet Universitet kan gøre Fordring paa den Ære at have
uddannet ham, ingen Velgører eller formaaende Mand har hjulpet
ham frem; hans eget Hoved og Hænder har Æren. I B o s t o n, livor
han blev født den 17. April 1706, gik lian i Skole fra sit 8.—10. Aar,
lærte at læse og skrive og en ubetydelig Smule Regning. Dermed
var Skolegangen forbi, og Drengen maatte i Gang med at klippe Væger
og smelte Talg for at hjælpe Faderen, der var Lysestøber og Sæbe-
syder. Familien var stor — Benjamin havde seksten Søskende —;
Flid og Nøjsomhed var nødvendige Dyder i dette Hjem. Begge For-
ældrene —- Josiah Franklin og hans anden Hustru, Abiah Folger —■
var Puritanere og overholdt strengt deres Religionssamfunds Forskrif-
ter. Faderen var indvandret fra England i 1682 under Karl den Il’s
Protestantforfølgelser. Moderen nedstammede fra en hollandsk Slægt,
*) »Himlen han røved dets Lyn, Tyrannerne frarev han Sceptret.«