Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

BENJAMIN FRANKLIN Da Bogtrykkeren, Dr. Benjamin Franklin, de nordamerikanske Koloniers Afsending ved Frankrigs Hof, mødte i det franske Akademi, hilste den berømte Matematiker d’Alembert ham med det latinske Vers: »Eripuit coelo fulmen, sceptrumque tyrannis!«*) — en Hyldest, ægte gallisk i sin klare og skønne Form. Den retter i sine knappe Ord Lyset mod de to Sider af Franklins Virksomhed, der skaffede ham det verdensberømte Navn: Opfindelsen af Lynaf- lederen, og hans største politiske Gerning: Deltagelsen i de forenede Staters Løsrivelse fra England. — Men den kan, selvsagt, intet fortælle om, hvilken ejendommelig, rigt udstyret og sjælden harmonisk ud- viklet Personlighed Franklin var. Der er gjort større videnskabelige Opfindelser end Lynaflederen, og udført mere glimrende politiske Be- drifter end Fristaternes Grundlæggelse, og dog overstraalede for en Tid Franklins Navn alle andres. Han var en self-made Mand i Ordets videste Betydning. Ingen, lærd Skole, intet Universitet kan gøre Fordring paa den Ære at have uddannet ham, ingen Velgører eller formaaende Mand har hjulpet ham frem; hans eget Hoved og Hænder har Æren. I B o s t o n, livor han blev født den 17. April 1706, gik lian i Skole fra sit 8.—10. Aar, lærte at læse og skrive og en ubetydelig Smule Regning. Dermed var Skolegangen forbi, og Drengen maatte i Gang med at klippe Væger og smelte Talg for at hjælpe Faderen, der var Lysestøber og Sæbe- syder. Familien var stor — Benjamin havde seksten Søskende —; Flid og Nøjsomhed var nødvendige Dyder i dette Hjem. Begge For- ældrene —- Josiah Franklin og hans anden Hustru, Abiah Folger —■ var Puritanere og overholdt strengt deres Religionssamfunds Forskrif- ter. Faderen var indvandret fra England i 1682 under Karl den Il’s Protestantforfølgelser. Moderen nedstammede fra en hollandsk Slægt, *) »Himlen han røved dets Lyn, Tyrannerne frarev han Sceptret.«