Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

104 BENJAMIN FRANKLIN der i det sekstende Aarhuhdrede havde maattet flygte fra sit Fædre- land for sin Tros Skyld. En Vismand har engang sagt: Lær et Barn Bogstaverne, saa skal det nok lære sig selv alt andet, hvis det har Lyst til det. — Benjamin Franklin havde Lysten. En ubegrænset og ubetvingelig Læsetrang præger lians Barndom. Blandt hans Faders Bøger var John Bunyans »Pilgrims Progress« (Pilgrimsvandringen). Det var den første Bog, han tog fat paa, og skønt dens Tanker og Udtryk ligger ganske over et tolvaars Barns Fatteevne, var han henrykt over den. Andre reli- giøs-filosofiske Bøger gled ned ved Siden af den; men desuden havde han det Held at faa fat paa en hel Samling paa fyrretyve Smaabind med Rejsebeskrivelser, Æventyr, Smaahistorier og naturhistoriske Stykker — en Guldgrube for en Dreng med et kvikt Hoved. Lysten, til aandelige Sysler laa til Familien. Benjamins Fader var en velbegavet Mand med Sans for Tegnekunst og Musik, velanset blandt sine Bysbørn for sin Kløgt som for sin Hæderlighed. Hans Broder, Benjamin, bosat i England, var uheldig som Forretnings- mand, men en stor Bogelsker og en uforbederlig Versemager, der ide- lig sendte Vers om alle mulige Emner til den lille Brodersøn, der var opkaldt efter ham. Størst Arv synes Drengen at have taget efter Morfaderen, Peter Folger. Denne beskrives af sine samtidige som en »lærd« Mand, dygtig og praktisk i sin Virksomhed med at ordne Nybyggernes Forhold til Indianerne ved Grænsen. Han lagde sig efter forskellige Indianerstammers Sprog og søgte at udbrede Oplys- ning mellem dem. Dernæst var han en frisindet Mand, der forsvarede Kvækere og Baptister mod de Forfølgelser, der sattes i Gang mod dem i Kolonierne, og skrev et langt Digt til Forsvar for dem. Benjamins Fader holdt ham ikke saa strængt, at der ikke ved Siden af Lysestøberiet og Læsningen kunde blive Tid til Leg. Han sejlede med Færdighed sin. Baad i Bostons Havn, tumlede sig i Vandet med de andre Drenge og blev en Mester i Svømning. Der kom ogsaa den Tid, da han, som andre læselystne Drenge, følte det krible i sig af Lyst til at omsætte de læste Eventyr i Handling. Sæben og Tællen var ham inderlig imod, det mærkede hans Fader, Søen tiltrak ham des- mere, og da en ældre Broder allerede for nogle Aar tilbage var løbet hjemmefra til Søs, besluttede Faderen, at faa Benjamin tøjret paa en eller anden Maade. Forskellige Leveveje blev undersøgt og for- kastet. Til Slut enedes man om, at Benjamin — tolv Aar gammel — skulde i Lære hos sin Broder, James, der havde oprettet et Trykkeri i Byen. Det var et heldigt Greb, der førte Drengen ind i en Livsstilling,