Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

BARNDOM 105 som havde Forbindelse med hans dybeste Interesse, Bøger og Læs- ning. Ad alle mulige Veje skaffede han sig Litteratur: Rejsebeskri- velser, Digterværker og filosofiske Skrifter. Kunde han ikke paa an- den Maade faa Fingre i en sjælden Bog, saa overtalte han en af sine Venner blandt Boghandlermedhjælperne til at tage den med fra Bu- tikken om Aftenen. I Løbet af Natten læste han den saa, og Bogen var paa sin Plads igen næste Morgen. Al hans Fritid gik med Læs- ning, Søndagen med — trods det aabenbare Brud det indeholdt med de puritanske Sabbatsregler at bruge Hviledagen til Læsning. Han traf paa en Bog, som anbefalede Vegetarianisme, og straks gjorde han praktisk Brug af sin nye Viden. Han bad Broderen om at maatte holde sig selv med Kost mod at faa Halvdelen af, hvad Broderen ellers betalte for ham. Saa billig var hans Plantekost, at han endda kunde bruge Halvdelen af Kostpengene til at købe Bøger for, og Risen og Kartoflerne kunde han tilmed sætte saa hurtig til Livs, at han kunde indvinde den største Del af Middagstimen, til Læsning. Læselystne Børn er jo — i hvert Fald nu til Dags — ikke de største Sjældenheder, omend de færreste vil bringe saa store Ofre som Frank- lin for at skaffe sig Bøger. Men afgjort sjælden er en saadan Alvor og Energi, som Franklin udfoldede, for at faa Udbytte af sin Læs- ning. Han havde en jævnaldrende Kammerat, som han tidt dispu- terede med om alle Slags Emner. I en indgaaende Drøftelse om Kvin- ders Opdragelse og om deres Anlæg for Studeringer blev han sat til Vægs af Modstanderens Tungefærdighed, og da han haabede at kunne klare sig bedre med Pennen, fik han en skriftlig Forhandling i Gang. Faderen læste nogle af Indlægene fra begge Sider og udtalte, at Kamme- ratens var de bedste. Det var nok til at faa Benjamin til at tage fat paa en planmæssig Opøvelse af sin Stilfærdighed. Han brugte et Hefte af det engelske Tidsskrift Spectator som Grundlag, læste dets Artikler omhyggeligt og opnoterede Hovedtankerne. Efter nogen Tids Forløb forsøgte han saa at genskrive Artiklen og sammenlignede dens Stil og Ordvalg med det oprindelige. Snart fandt han, at han kørte for stærkt paa de samme Udtryk. Saa omsatte han Tankerne i Vers, for at de forskellige Rytmer og Rim skulde bringe ham ind paa at bruge Ord, som han ellers ikke vilde have fundet paa. Undertiden gjorde han sig Opgaven sværere ved at blande sine Notater mellem hinanden for saa at øve sig i at genfinde den oprindelige Tankegang. Ved disse Øvelser lagde han Grunden til den klare og udtryksfulde Stil, der udmærker alle hans litterære Arbejder. Snart fik han Brug for sin Skrivefærdighed. Hans Broder, James, begyndte at udgive en Avis, »New Englands Courant«. Det var et