Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 106 BENJAMIN FRANKLIN fnysende Oppositionsblad, der gik løs paa Præsterne og paa Kolo- niens Regering i vittige og spydige Opsatser. Boston havde under sin strikse puritanske Overflade en stærk oppositionel Understrøm; adskillige ansete Mænd — navnlig unge Læger — leverede anonyme Bidrag til det nye Blad. Dets flotte Vid var i de flestes Øjne uimod- ståeligt, — og Benjamin havde travlt nok med at løbe rundt med Bladet til Abonnenterne. Det hørte med til hans Lærlingebestilling. Naturligvis maatte han ogsaa prøve at skrive til det. Hele dets Indhold og Tone maatte tiltale ham hjærteligt. Han var tidlig kom- met til at staa fremmed for det puritanske Livssyn, der raadede i Barndomshjemmet, og havde, femten Aar gammel, fordybet sig i Skrif- ter af engelske Deister, som angreb al konfessionel Kristendom og kun anerkendte en Fornuftreligion. -—- Vittig og satirisk var han selv af Natur, og i det hele maatte Bladets spændende og farlige Fejde mod Autoriteterne tiltale et ungdommeligt Sind. Han maatte med — men gik forsigtig til Værks. Redaktøren fandt en Morgen en anonym Ar- tikel henlagt foran. Kontordøren. Han og hans Raadgivere læste den. og fandt den fortræffelig, — og til deres største Forbavselse afslørede den unge Lærling sig som Forfatteren. Et Aar fik Bladet Lov at muntre sig, saa tabte Myndighederne Taalmodigheden og slog ned paa Redaktøren. Han kom i Fængsel, lovede Bod og Bedring, slap løs — og Bladet blev værre end før. Som Følge deraf blev Udgiverretten taget fra ham, men Bladets Venner blev enige om at lade det blive ved at udgaa — under Benjamin Frank- lins Navn. Broderen gjorde ham til Svend, før Læretiden var omme — med den underhaands Aftale, at han dog skulde staa sin Læretid ud — og dermed var Bogtrykker drengen Redaktør. Han ledede Bla- det i dets gamle Aand, skrev selv vittige Artikler i det, skaffede det en endnu større Udbredelse end før og var saa heldig at holde det klar af Øvrigheden. Private Forhold satte imidlertid en brat Slutning paa hans Virk- somhed. De to Brødre kunde slet ikke komme ud af det med hin- anden. James var misundelig paa den yngre Broder for hans Dyg- tighed og skønnede ikke paa den Nytte, han gjorde ham. Benjamin var — det indrømmer han paa sine gamle Dage — baade næsvis og irriterende og følte sin Overlegenhed stærkt. Da James saa tillod sig at prygle den syttenaarige Redaktør, rystede denne Støvet af sine Fødder og drog ud i Verden, foreløbig til New York. Kæmpebyen havde paa den Tid kun 8000 Indbyggere og eet Tryk- keri. Der var intet Arbejde at faa, og Benjamin maatte videre til Filadelfia. Efter en eventyrlig Sørejse med Stranding og Strabadser